Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

408 SVAMPEFAMILIERNE. mede, med en kort, Lyk, henimod Randen stillet Stok, som er mer eller mindre stivhaaret. Hatten er paa Oversiden blaalig sort eller brungraa, Skiverne hvide, nedløbende paa Stokken og ved Grunden netformigt forbundne. Sporerne er, som hos de foregaaende Arler af Paddehatte, hvide. Den viser sig hobevis paa Træstammer, især brydende frem af Grenbrud eller andre Saar. Myceliet gennemvæver det Indre af de angrebne Træ- stammer, i hvilke man finder dets lange, hvide, papirsagtige Hinder. Veddet bliver hvidmuldet, opløses i tynde Blade, der sm uirer hen og udvaskes gennem de i Splint og Bark tilsidst opstaaede Revner, saa at Stammen bliver hul, hvad der især er Tilfældet med Poppel og Pil, som hyppigst angribes af denne Svamp. Den træffes dog ogsaa undertiden paa andre levende Træer, saasom Bøg, Lind og Birk, i Haver paa Guldregn m. 11. Hos Bøgen er Myceliets Vækst dog meget langsom, og den synes at have saa stor Modstandsevne, at Svampens Angreb her næppe er af videre økonomisk Betydning. Den ses ogsaa under- tiden paa Tømmeroplag. De kødfulde Frugtlegemer er spiselige. En til samme Slægt hørende Art: Pleurotus ulmarius (Buil.), træffes paa Ælmetræer, men er ikke almindelig. Hatten hvælvet, 12—16 Ctm. bred, gulagtig hvid, glat, tilsidst svagt rudret-skællet, Stokken lidt ekscentrisk stillet, især nedadtil tyk, filtet-skællet. Skælhat. Pholiota squarrosa (Flora dan.). Frugtlegemerne optræder i store, tætte Hobe, oftest ved Foden, men undertiden ogsaa højt oppe paa levende Træstam- mer. De er temmelig store og stive, straagule, med en hvælvet, 7—10 Ctm. bred Hat, der er tæt beklædt med tilbagekrummede Skæl, hvilket ogsaa er Tilfældet med Stokken og gør den let kendelig. Skiverne først olivenfarvede, senere mørkebrune, far- vede af Sporerne. I Skoven snylter den hyppigst paa Bøge- træer, i hvis Stamme den fremkalder større eller mindre, frønnede Pletter. Paa ældre Asketræer kan man ogsaa træffe Frugtlegemerne i stor Mængde, undertiden som en hel Krans om Træets Fod, brydende frem af Rodtæerne, som bliver mere dier mindre frønnede, saa langt Myceliet trænger ind. I Alleer og Haver optræder den hos os paa Asp, Lind, Ælm, Æbletræer, Robinie og Prunus Mahaleb. Paa Naaletræer træfles den sjæl- den; dog har jeg set den en enkelt Gang ved Foden af Rød- gran og Ædelgran, følgende langs Rodgrenene og med Frugt- legemer udgaaende fra disse.