Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
MELDUGSVAMPE. 433 alle vindyrkende Lande, baade paa Friland og i Væksthuse, bekendte og berygtede »Druesyge«. Sygdommen opdagedes først i England 1845 af en Gartner Tucker, efter hvem Svam- pen fik Navn: Oidium Tuckeri. I 1848 bemærkedes den i Nord- Frankrig, ligeledes i Væksthuse, men allerede i 1851 havde den udbredt sig til alle Vinmarker i hele Mellem-Europa og Middel- havslandene, overalt anrettende overordentlige Ødelæggelser for Vinavlen, idet Bærrene blev brunplettede og revnede naar de havde opnaaet en Ærts Størrelse, hvorefter de henraadnede. Eftei fleie Aais loigæxes Kamp mod denne Sygdom opgav man mange Steder Vindyrkningen1). Det varede længe, inden man kunde henføre denne Meldug til sin systematiske Plads, da man ikke fandt Sporehuse ud- viklede i Europa. I Amerika havde man længe kendt en Art Uncinula paa Vinstokke, men antog den for at være forskellig fra den i Europa paa Vinstok fundne Meldug; men i 1892 fandtes Sporehusene ogsaa i Frankrig, hvor de navnlig viste sig i Mængde i 18942), og det viste sig atvære samme Art som var kendt og beskrevet fra Amerika under forskellige Navne, hvoraf det ældste var Erysiphe necator (1834). Overvintringen kan altsaa ske ved Hjælp af Sæksporer, men hos os og i andre Lande, hvor Sporehuse ikke vides at optræde, maa den ske ved Hjælp af Knopceller i Væksthuse eller ved Mycelium i Barken hos Vinstokke i det fri. Ved Hjælp af forskellige Forebyggelses- og Helbred el- se smidler er Faren for Sygdommen nu stærkt aftaget. Blandt saadanne maa nævnes den Erfaring, at visse Sorter af Vinstokke har langt større Modstandsevne mod Svampens Angreb end andre. Pludselige Forandringer i Varme- og Fugtighedsforhold maa undgaas. »Svovlning«, d. v. s. Overpudring med pulveri- seret Svovl, hvormed man første Gang i større Maalestok be- gyndte i Frankrig i 1857, foraarsagede et heldigt Vendepunkt i Sygdommens Gang, idet denne Behandling overalt udviste et gunstigt Resultat mod Druesygen, saa at man atter optog Vin- avlen alle Vegne, hvor den var ble ven opgivet efter fleraarig Misvækst. I nyere Tid anvendes ogsaa med Held andre *) En populær Fremstilling af Sygdommens Historie: »Vinsygdommen i Frankrig« af Chr. Vaupell findes i Tidsskr. f. popul. Fremstill. af Natur- vidensk. Bd. 5, S. 384 (1858), rimeligvis fremkaldt ved at Sygdommen i 1857 indfandt sig i en af Rosenborgs Drivkasser »med en saadan Styrke, at alle Druerne i denne blev uspiselige«. 2) Dette tilskreves den bratte Veksel af høj og lav Temperatur i det nævnte Aar. E. Rostrup: Plantepatologi. 28