Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MELDUGSVAMPE.
433
alle vindyrkende Lande, baade paa Friland og i Væksthuse,
bekendte og berygtede »Druesyge«. Sygdommen opdagedes
først i England 1845 af en Gartner Tucker, efter hvem Svam-
pen fik Navn: Oidium Tuckeri. I 1848 bemærkedes den i Nord-
Frankrig, ligeledes i Væksthuse, men allerede i 1851 havde den
udbredt sig til alle Vinmarker i hele Mellem-Europa og Middel-
havslandene, overalt anrettende overordentlige Ødelæggelser for
Vinavlen, idet Bærrene blev brunplettede og revnede naar de
havde opnaaet en Ærts Størrelse, hvorefter de henraadnede.
Eftei fleie Aais loigæxes Kamp mod denne Sygdom opgav man
mange Steder Vindyrkningen1).
Det varede længe, inden man kunde henføre denne Meldug
til sin systematiske Plads, da man ikke fandt Sporehuse ud-
viklede i Europa. I Amerika havde man længe kendt en Art
Uncinula paa Vinstokke, men antog den for at være forskellig
fra den i Europa paa Vinstok fundne Meldug; men i 1892
fandtes Sporehusene ogsaa i Frankrig, hvor de navnlig viste
sig i Mængde i 18942), og det viste sig atvære samme Art som
var kendt og beskrevet fra Amerika under forskellige Navne,
hvoraf det ældste var Erysiphe necator (1834). Overvintringen
kan altsaa ske ved Hjælp af Sæksporer, men hos os og i andre
Lande, hvor Sporehuse ikke vides at optræde, maa den ske ved
Hjælp af Knopceller i Væksthuse eller ved Mycelium i Barken
hos Vinstokke i det fri.
Ved Hjælp af forskellige Forebyggelses- og Helbred el-
se smidler er Faren for Sygdommen nu stærkt aftaget. Blandt
saadanne maa nævnes den Erfaring, at visse Sorter af Vinstokke
har langt større Modstandsevne mod Svampens Angreb end
andre. Pludselige Forandringer i Varme- og Fugtighedsforhold
maa undgaas. »Svovlning«, d. v. s. Overpudring med pulveri-
seret Svovl, hvormed man første Gang i større Maalestok be-
gyndte i Frankrig i 1857, foraarsagede et heldigt Vendepunkt i
Sygdommens Gang, idet denne Behandling overalt udviste et
gunstigt Resultat mod Druesygen, saa at man atter optog Vin-
avlen alle Vegne, hvor den var ble ven opgivet efter fleraarig
Misvækst. I nyere Tid anvendes ogsaa med Held andre
*) En populær Fremstilling af Sygdommens Historie: »Vinsygdommen i
Frankrig« af Chr. Vaupell findes i Tidsskr. f. popul. Fremstill. af Natur-
vidensk. Bd. 5, S. 384 (1858), rimeligvis fremkaldt ved at Sygdommen i
1857 indfandt sig i en af Rosenborgs Drivkasser »med en saadan Styrke,
at alle Druerne i denne blev uspiselige«.
2) Dette tilskreves den bratte Veksel af høj og lav Temperatur i det
nævnte Aar.
E. Rostrup: Plantepatologi.
28