Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

434 SVAMPEFAMILIERNE. Kemikalier, saasom Bordeauxvædske, Gelestevand og Talk- Blaasten. Microsphaera. Flere Sporesække i hvert Sporehus, som midtvejs bærer en Kres af talrige, temmelig lange, i Spidsen gentagen gaffeldelte Støttelraade. Stikkelsbærrets Meldug. Microsphaera Grossulariae Léveillé. Den optræder temmelig hyppig paa Bladene (paa begge Sider), undertiden bredende sig paa Kviste og Frugter af Stik- kelsbærbuske, især naar de staar stærkt beskyggede, hvor ofte samtlige Blade kan være bedækkede af det spindelvævsagtige Mycel, i hvilket Tilfælde den gør stor Skade for Busken. Andre Arter optræder hos os i Haver paa Lonicera tatarica, Bukketorn, Berberis, Benved, Snebold, Verberia, endvidere paa Blade af Eg, Birk, Æl, men er uden videre Betydning. Erysiphe. Under dette Slægtsnavn har man tidligere henført alle Arter Meldug. I den nuværende Begrænsning er dens væsentligste Karakterer, at Sporehusene indeholder flere Sporesække, hver med 2—8 Sporer, og at Støtletraadene er udelte eller svagt gre- nede, væsentlig lignende de almindelige Hyfer. Græssernes Meldug. Erysiphe graminis DC. Luftmyceliet danner tykke, uldagtige, først hvide, senere røggraa Puder, især paa Bladskeder og Oversiden af Blad- pladerne, men kan ogsaa udbrede sig paa Straaene og i Blom- sterstanden; det overvinirer paa de nedre Bladskeder og ved Grunden af Straaene, og kan derfor brede sig allerede tidlig om Foraaret; paa Vintersæden viser det sig saaledes ofte straks efter at Sneen er smeltet. Sporehusene optræder kun i ringe Mængde, er næsten helt indsænkede i Luftmyceliet og de i Sporesækkene indesluttede Sporer udvikler sig først paa de døde Plantedele efter Overvintringen. Den angriber alle vore Korn- sorter, især paa beskyggede Steder, f. Eks. langs Hegn og paa Marker med indesluttet Beliggenhed; størst Skade anretter den