MELDUGSVAMPE.
435
for Hvede, paa hvilken den ofte naar helt op paa Akset, der
herved faar en røggraa Farve, men holder sig dog væsentlig til
Avnerne; er Angrebet stærkt, bliver Kornene svange. Den an-
griber en Mængde Græsser, især Rapgræs, Hejre, Hundegræs og
Rajgræs; i Skoven ses ofte store Græspletter, som er bievne
hvidbrogede af Meldug. I Modsætning til flere andre Arter
Meldug udvikles den frodigst, hvor der er megen Fugtighed
til Stede.
Fig. 186. Græssernes Meldug. Erysiphe graminis DC.
a. Et Hvedestraa med Luftmycel paa Bladskede og Bladplade, b. En Knop-
cellekæde. c. Et Sporehus med Vedhæng, d. En Sporesæk med otte Sporer.
a. nat. Størr., c. 100 Gange forst., b. og d. 350 Gange forst.
Ærteblomsternes Meldug. Erysiphe Pisi DC.
Luftmyceliet er vidt udbredt, spindelvævsagtigt, hvidt. Spore-
husets Støttetraade er farveløse. Den optræder meget alminde-
lig paa en Mængde baade vildtvoksende og dyrkede Planter af
Ærteblomsternes Familie. Størst Skade gør den for Ærter baade
i Mark og Have, og den breder sig ofte over alle Stængler,
Blade og Bælge i Bedene. Den optræder endvidere i Marken
paa alle dyrkede Arter af Kløver, paa Lucerne, Esparsette, Vik-
ker og Lupiner, i Haver paa Guldregn og Robinie.
Af andre herhen hørende Arter maa endnu nævnes: Alminde-
lig Meldug, Erysiphe communis (Wallr.), som væsentlig kun
28*