Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
436 SVAMPEFAMILIERNE. afviger fra E. Pisi ved at have brune Støttetraade; den optræder bl. a. hyppig i Haver paa Prydplanter af Ranunkelfamilien, saasom Akeleje, Ridderspore, Stormhat, Pæonia, Clematis. — Skærmplan- ternes M., E. Heraclei DC., som udmærker sig ved at have valseformede Knopceller, optræder paa Stængler, Blade og Frugter af en Mængde, baade vildtvoksende og dyrkede Skærmplanter, f. Eks. paa Pastinak. — Kurvblomsternes M., E. Cichoracearum DC. har kun 2 Sporer i hver Sporesæk; den optræder paa en Mængde Kurvblomster, af Kulturplanter især hyppig paa Have-Skorsonere, endvidere paa Cikorie, Ambra, Matrem. Hertil hører rimeligvis og- saa den paa Chrysanthemum indicum, især i Væksthuse, saa hyppigt optrædende Meldug, hos hvilken man dog endnu ikke har fundet Sporehuse; det samme gælder om en paa Pottekulturer af Cinerarier i København bemærket Meldug. — Kornél-M., E. tortilis (Wallr.) er hyppig paa unge Grene, Blade og Frugter af Rød Kornél, under- tiden i saadan Mængde, at den mispryder Busken, hvor den anven- des i Lystanlæg og levende Hegn. Hos adskillige Planter, som endog meget almindelig er angrebne af Meldug, har man ikke kunnet finde Sporehuse og derfor heller ikke med Sikkerhed kunnet henføre dem til den rette Slægt. De bliver indtil videre kaldte Oidium erysiphoid.es Fr., og hertil kan henføres den i Haver saa hyppig og skadelig paa Agurker, Græskar og Meloner optrædende Meldug, og ligeledes den i Marken paa Raps, Turnips og Rutabaga forekommende Meldug1). — Ogsaa dyrkede Stifmodersblomster har jeg midt i deres Blomstringstid set saa stærkt angrebne af en steril Meldug, at de gik fuldstændig til Grunde. — I November 1888 fandt jeg i Bot. Haves Væksthus i København en Mængde Kimplanter af Eucalyptus med en rigelig Udvikling af Mel- dug-Knopceller, som indtil videre kunne kaldes Oidium Eucalypti. 16. Familie. Branddugsvampe. Perisporiaceae. Denne Familie indeholder baade Raadsvampe og Snylte- svampe eller i alt Fald saadanne, der vokser paa levende Plan- ter, og det er kun de sidste, der her tages Hensyn til ved Karakterisering af Familien. De har, ligesom Meldugsvampene, et overfladisk krybende Mycel, et Luftmycel, som her er brunt T) I det nylig udkomne større monografiske Arbejde over Meldugsvampe af Ernest S. Salomon: »A Monograph of the Erysiphaceae« i Memoirs of the Torrey Botanical Club, Vol. IX. 1900, henføres den paa Brassica Rapa optrædende Meldug til den ovenfor under Navnet Erysiphe communis omtalte Art.