Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BRANDDUGSVAMPE.
437
eller sort, og del sender i Regelen slet ikke, i enkelte Tilfælde
nogle faa Hyfer ind i selve Værtplantens Cellevæv. Luftmyceliet
er forsynet med talrige Skillevægge, ofte saa tæt, at der dannes
perlesnorformede Traade, der ofte deler sig i Klamydosporer.
De har en rig Knopcelleformering, idet Luftmyceliets Grene af-
snører en Mængde brune, meget forskelligt formede Knopceller,
som er 1—flerrummede. Hos nogle Arter findes ogsaa Pyknider.
Sporehuse træffes sjælden, hos mange Arter er saadanne aldrig
fundne, saa at man kun ad Analogiens Vej henfører saadanne
Svampe til denne Familie; de er helt lukkede og aabner sig til-
sidst uregelmæssigt eller ved al de i Spidsen sprænges med en
Kres af Flige eller Tænder. Sporehusenes Form er temmelig
forskellig, kugleformet, pæreformet eller langstrakt valseformet;
de er altid sorte. Sporerne er hyppigst flerrummede og brune.
Disse Svampes patologiske Betydning bestaar mindre i at
de direkte oplager Næring fra Værtplanten, men væsentlig deri,
at Luftmyceliet danner tætte Skorper paa Grenene og især paa
Bladenes Overside, hvorved disse Organer berøves Lys og Luft.
Disse Svampes Næring synes i de fleste Tilfælde at bestaa i det
paa Bladene og Grenenes Bark samlede Støv og Smuds, i mange
Tilfælde af den af Bladlus udskilte »Honningdug«.
Af Formeringsorganer er Knopceller de overvejende hyp-
pigst optrædende, og for saa vidt man aldrig har kunnet finde
de til samme hørende egentlige Sporehuse, bliver de sædvanlig
henførte til særlige Slægter under »ufuldstændig kendte Svampe«,
saasom Torula, Antennaria m. fl.
Thielavia Basicola Zopf.
Kun den ene Art er kendt af Slægten. Myceliet breder sig
ikke alene paa Overfladen, men trænger ogsaa ét Stykke ind i
Rodens Cellevæv. Paa Overfladen af Værtplantens Rødder dan-
nes et brunt Pulver, bestaaende af korte Kæder, der minder om
Basidiefrugten hos Phragmidium. Endvidere findes farveløse
Klamydosporer, der opstaar i ejendommeligt pistolformede Hyfer.
Sporehusene er glinsende sorte, kuglerunde, med ægformede
Sporesække, som indeholder 8 brune, enrummede Sporer af
Form som Agurkfrø. Den optræder paa Rødder af forskellige
Ærteblomstrede og foraarsager Sygelighed hos dem, saaledes
hos Lupiner og Ærter. Rødderne skrumper ind og bliver møre,
2) »Uber die Wurzelbräune der Lupinen« ledsaget af Figurer, i Zeitschr. f.
Pflanzenkrankh. Bd. 1. S. 72.