Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
BRANDDUGSVAMPE. 437 eller sort, og del sender i Regelen slet ikke, i enkelte Tilfælde nogle faa Hyfer ind i selve Værtplantens Cellevæv. Luftmyceliet er forsynet med talrige Skillevægge, ofte saa tæt, at der dannes perlesnorformede Traade, der ofte deler sig i Klamydosporer. De har en rig Knopcelleformering, idet Luftmyceliets Grene af- snører en Mængde brune, meget forskelligt formede Knopceller, som er 1—flerrummede. Hos nogle Arter findes ogsaa Pyknider. Sporehuse træffes sjælden, hos mange Arter er saadanne aldrig fundne, saa at man kun ad Analogiens Vej henfører saadanne Svampe til denne Familie; de er helt lukkede og aabner sig til- sidst uregelmæssigt eller ved al de i Spidsen sprænges med en Kres af Flige eller Tænder. Sporehusenes Form er temmelig forskellig, kugleformet, pæreformet eller langstrakt valseformet; de er altid sorte. Sporerne er hyppigst flerrummede og brune. Disse Svampes patologiske Betydning bestaar mindre i at de direkte oplager Næring fra Værtplanten, men væsentlig deri, at Luftmyceliet danner tætte Skorper paa Grenene og især paa Bladenes Overside, hvorved disse Organer berøves Lys og Luft. Disse Svampes Næring synes i de fleste Tilfælde at bestaa i det paa Bladene og Grenenes Bark samlede Støv og Smuds, i mange Tilfælde af den af Bladlus udskilte »Honningdug«. Af Formeringsorganer er Knopceller de overvejende hyp- pigst optrædende, og for saa vidt man aldrig har kunnet finde de til samme hørende egentlige Sporehuse, bliver de sædvanlig henførte til særlige Slægter under »ufuldstændig kendte Svampe«, saasom Torula, Antennaria m. fl. Thielavia Basicola Zopf. Kun den ene Art er kendt af Slægten. Myceliet breder sig ikke alene paa Overfladen, men trænger ogsaa ét Stykke ind i Rodens Cellevæv. Paa Overfladen af Værtplantens Rødder dan- nes et brunt Pulver, bestaaende af korte Kæder, der minder om Basidiefrugten hos Phragmidium. Endvidere findes farveløse Klamydosporer, der opstaar i ejendommeligt pistolformede Hyfer. Sporehusene er glinsende sorte, kuglerunde, med ægformede Sporesække, som indeholder 8 brune, enrummede Sporer af Form som Agurkfrø. Den optræder paa Rødder af forskellige Ærteblomstrede og foraarsager Sygelighed hos dem, saaledes hos Lupiner og Ærter. Rødderne skrumper ind og bliver møre, 2) »Uber die Wurzelbräune der Lupinen« ledsaget af Figurer, i Zeitschr. f. Pflanzenkrankh. Bd. 1. S. 72.