Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

442 SVAMPEFAMILIERNE. pig Elophomyces cervinus (L.), hvis brungule, vortede, læder- agtige, tilsidst haarde Frugtlegeme er af en Hasselnøds til en Valnøds Størrelse1). Myceliet staar i Forbindelse med det fine farveløse Lag af Svampehyfer, »Svampeskeden«, som bedækker de stærkt grenede, i Spidsen gaffeldelte og lidt opsvulmede yngste Forgreninger af Fyr- rens Rødder. Skønt Svampen saaledes utvivlsomt optræder som Parasit, er det dog tvivlsomt, om den gør Træet nogen Skade; For- holdet maa vistnok nærmest opfattes som en uskadelig eller maaske endog for Træet gavnlig Symbiose, idet Svampeskeden erstatter de nu forsvundne Rodhaar ved at optage Vand og Næring fra Jord- bunden, hvad der navnlig er hævdet af A. B. Frank2 3). Det er af Max Reess og Carl Fisch ’) paavist, at Hjortetrøflens Frugtlegemer kun udvikler sig og vokser videre, naar de kan drage Næring af Fyrrens Rødder, ligesom ogsaa at de unge Rodgrene undertiden ødelægges af Svampen; men i Regelen skyder den sekundært ud- viklede Bark, paa et vist Tidspunkt, Svampeskeden af, og Roden vokser videre uden at den har lidt Skade. I størst Mængde finder man Mykorrhizer hos Fyrren om Efteraaret, da paa den Tid næsten alle de nye Rodspidser er bleven angrebne. Lignende Mykorrhizer synes iøvrigt at optræde hos de fleste Arter af Træer, men det er for største Delen endnu ubekendt, hvilke Svampearter der yder de hertil fornødne Hyfer4). Aspergillaceae. De hertil hørende Svampe har meget sniaa, lukkede Sporehuse, som dog viser sig sjældnere end de mere iøjnefaldende, fremtræ- dende Frugthyfer, som bærer Knopcellerne og som har meget ka- rakteristiske Former. Flere Arter hører til de hyppigst forekom- mende og mest udbredte Raadsvampe; nogle af dem har for saa vidt Betydning for Plantepatologien, som de kan optræde paa be- ’) Paa disse Frugtlegemer snylter ofte en, flere Centimeter op over Jorden ragende Svamp: Cordyceps parasitica (Willd.), som er kølleformet, først gul, derefter olivenbrun, tilsidst sort og ret iøjnefaldende, saa at den, hvor den er til Stede, giver en sikker Vejledning til at finde den ellers skjulte Hjortetrøffel. 2) Berichte d. deutsche bot. Gesellschaft 1885, S. 128, 1888, S. 248, 1892, S. 577. 3) Untersuch. iiber Bau und Lebensgeschichte der Hirschtruffel, Elapho- myces. 1887. 4) Se iøvrigt P. E. Muller: Studier over Skovjord I (Tidsskr. f. Skovbrug Bd. 3, 1878). — G. Sarauw: Rodsymbiose og Mykorrhizer særlig hos Skov- træerne (Bot. Tidsskr, Bd. 18. 1893).