Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

KÆRNESVAMPE. 445 i Subs tratet, altsaa hos de snyllende Arter i Værtplan tens Celle- væv, kun bemærkelige ved at den dækkende Overhud hæves som en Vorte, eller de kan rage halvvejs frem eller endog være helt fritstillede; de kan sidde spredte eller samlede i tætte Hobe. Myceliet kan være helt skjult i Værtplanten eller det kan udvikle sig til et Luftmycel eller danne et fast, sort Stroma, hvori Sporehusene er mer eller- mindre nedsænkede. Dette Stroma kan være skorpeformet eller halvkugleformet hvælvet eller opret og kølleformet og hos nogle Arter faa en Udstrækning af flere Centimeter, hvorved Svampen bliver meget iøjnefaldende, trods de altid meget smaa Sporehuse, der sjælden bliver større end et almindeligt Knappenaalshoved, i Regelen meget mindre. Foruden med egentlige Sporer er de fleste Kærnesvampe forsynede med Knopceller, som enten er indesluttede i Behol- dere af Lighed med Sporehusene (Pyknider) eller de udvikles paa frit i Luften fremragende Frugthyfer; ogsaa disse Knop- celler frembyder en stor Mangfoldighed af Former. Kærnesvampene hører til de artrigeste af alle Svampefami- lier. Flertallet er dog kun kendt som Raadsvampe, og som saadanne uden Betydning for Plantepatologien. Forholdet er imidlertid det, at Kærnesvampene i Regelen kun optræder snyl- tende i deres første Udviklingstrin, medens de endnu kun har faaet udviklet frie Knopceller eller Pyknider, hvorimod Spore- husene først udvikles senere, paa de af Svampen dræbte Plante- dele. Men for en stor Del af de for Kulturplanterne skadelige Kærnesvampes Vedkommende kender man endnu alene de første Udviklingsstadier, de knopcellebærende Organer, og saadanne maa derfor indtil videre behandles under et særskilt Afsnit: »Ufuldstændig kendte Svampe«, nemlig Pyknideformer og frie Knopcelleformer, af hvilke de allerfleste sikkert vil vise sig at tilhøre Kærnesvampene, forsaavidt de ikke muligvis enten har mistet Evnen til at frembringe Sporehuse med egentlige Sæk- sporer, eller endnu ikke er naaede saa vidt. Under Kærne- svampe er ved de enkelte Arter kun omtalt saadanne Knop- celleformer, som man med temmelig Sikkerhed véd hører med til vedkommende Svamps Formeringsorganer. For en Del andre Knopcellers Vedkommende er de vel med større eller mindre Sandsynlighed bievne henførte til visse Kærnesvampe, men disse endnu tvivlsomme Former er dog henviste til Afsnittet om ufuld- stændige Svampe, især naar det kun er Knopcellesladiet, der har plantepatologisk Betydning.