Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
444 SVAMPEFAMILIERNE. Frugter kan ikke angribes af de fra Knopcellerne udviklede Hyfer, men naar de paa Træerne eller i Opbevaringsrummene kommer i Berøring med et af Penselskimmel angrebet Æble, kan de heri udviklede kraftigere Hyfer trænge ind i det friske Æble og bringe det i Forraadnelse. De umodne Frugter viser større Modstandskraft mod denne og andre Raadsvampe end de modne, hvad der muligvis hidrører fra den større Mængde Syre, der findes hos de første. — Paa Cycas-Blade i Væksthuse har jeg bemærket en Sygdom, der be- stod i at der optraadte talrige gule eller brunlige Pletter, som paa Bladets Underside var bedækket med den lille, snehvide P. can di- dum (Link). G æ r s v a m p e. S acc h aromy cetaceae. Denne Familie skal kun nævnes fordi herhen hørende Arter optræder i den Udflod, som ofte findes hos forskellige Træer. Det er saaledes nærmere paavist, at den saa hyppig af ældre Egestam- mer, ofte fra Saar fremkaldt af Lynnedslag, udflydende Slim inde- holder Saccha ro ni y ces Ludwig i i Hansen.1) 17. Familie. Kærnesvampe. Sphæriaceae. De smaa, sorte, tilnærmelsesvis kugleformede Sporehuse er foroven altid forsynede med en yderst fin Kanal, gennem hvil- ken Sporerne paa mekanisk Maade udtømmes eller udslynges. Mundingen af Kanalen træder sædvanlig frem som en lille Vorte, der undertiden er forlænget til et Næb, der kan blive længer end hele Sporehuset er tykt. Væggen af Sporehuset er oftest kulagtig sprød, sjældnere hindeagtig. Fra Bunden af Spore- huset udgaar de oftest valseformede og med otte Sporer fyldte Sporesække. Sporerne er overordentlig forskellige med Hensyn til Form, indre Bygning, ydre Vedhæng, Farve, Størrelse; de kan være kuglerunde, ægformede, aflange, traadformede; de kan være enrummede, flerrummede eller mangerummede, med Skille- vægge baade paa tværs og langs; de kan være farveløse, gule, grønlige, brune, sorte. Derimod er Sporerne meget konstante i alle disse Henseender hos samme Art, og de afgiver derfor de skarpeste Artskaraklerer. Hos de fleste findes Safttraade mellem Sporesækkene. Sporehusene kan enten være helt nedsænkede ) Se nærmere: Em. Chr. Hansen »Ueber die in dem Schleimflusse lebender Båume beobachteten Mikroorganismen« i Centralbi. f. Bakteriologi u. Pa- rasitenkunde. V Bd. 1889.