Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
450 SVAMPEFAMILIERNE. Planter, medens den i Rækkekulturer maa følge Rækken, saa al et større Antal sidestillede unge Ege kan være dræbt af Svampen, medens de yderste i den sygnende Række hører til de sidst angrebne. Denne Sygdom paa Egeplanter er iagttaget flere Steder hos os baade i Jylland og paa Øerne; paa flere af disse Steder er det oplyst, at Kulturerne hidrørte fra Agern, der var indførte fra Tyskland, medens de tæl ved beliggende Besaaninger af dansk Herkomst var fuldstændig fri for Sygdommen. Medens denne Svamp i Udlandet kun er kendt som optrædende paa Eg, har jeg her i Landet set den i Planteskoler angribe Bøge- planter paa 2—4 Aar paa selvsamme Maade, som ovenfor er beskreven lige over for Egeplanter, ja den synes hos os at op- træde lige saa hyppig paa Bøg som paa Eg. Den har ogsaa i enkelte Planteskoler vist sig paa Ahorn (Acer Pseudoplatanus) *), og i Asserbo Plantage paa Sjælland saa jeg i Juni 1891 en Plet med talrige helt og halvt udgaaede Eksemplarer af Pors (Myrica Gale), som paa Rodstokken var beklædt med gulgraa Myceliestrenge, der ganske lignede Myceliet af Rosellinia quer- cina. I Følge de nyeste Meddelelser fra R. Uartig* 2) skal den kunne optræde paa indtil lOaarige Ege. Denne Sygdom, der især breder sig i vaade Aar, er ikke saa vanskelig i Praksis at bekæmpe, navnlig i Planteskolen, i alt Fald saa længe den ikke er mere udbredt. De til en Be- gyndelse ganske enkelte Planter, som er angrebne af denne Svamp, bør opgraves og fjernes, og helst maa man samtidig borttage de nærmeste Naboer, da de muligvis allerede kan være smittede, uden at man kan se det paa dem; i Bredsaaninger kan man begrænse Smitten gennem Jorden ved at grave en Ringgrøft om den syge Plet, indbefattet de nærmeste, tilsyne- ladende friske Planter; i Rækkekulturer kan man nøjes med al begrænse det syge Parti ved et Spadestik ved hver Ende. Det er ogsaa foreslaaet at begrænse Udbredelsen af det underjor- diske Mycelium ved at nedramme Brædder, bestrøgne med Stenkulstjære eller Karburinol, i Stedet for den omtalte Grav- ning. Man bør selvfølgelig ikke anvende de syge Planter eller deres Naboer i Planteskolen til Udplantning. J) Materiale heraf fik jeg i 1888 af Overførsler R. B. Letli. 2) Lehrbuch d. Pflanzenkrankheiten, S. 64. 1900.