Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
450
SVAMPEFAMILIERNE.
Planter, medens den i Rækkekulturer maa følge Rækken, saa
al et større Antal sidestillede unge Ege kan være dræbt af
Svampen, medens de yderste i den sygnende Række hører til
de sidst angrebne.
Denne Sygdom paa Egeplanter er iagttaget flere Steder hos
os baade i Jylland og paa Øerne; paa flere af disse Steder er
det oplyst, at Kulturerne hidrørte fra Agern, der var indførte
fra Tyskland, medens de tæl ved beliggende Besaaninger af
dansk Herkomst var fuldstændig fri for Sygdommen. Medens
denne Svamp i Udlandet kun er kendt som optrædende paa
Eg, har jeg her i Landet set den i Planteskoler angribe Bøge-
planter paa 2—4 Aar paa selvsamme Maade, som ovenfor er
beskreven lige over for Egeplanter, ja den synes hos os at op-
træde lige saa hyppig paa Bøg som paa Eg. Den har ogsaa i
enkelte Planteskoler vist sig paa Ahorn (Acer Pseudoplatanus) *),
og i Asserbo Plantage paa Sjælland saa jeg i Juni 1891 en
Plet med talrige helt og halvt udgaaede Eksemplarer af Pors
(Myrica Gale), som paa Rodstokken var beklædt med gulgraa
Myceliestrenge, der ganske lignede Myceliet af Rosellinia quer-
cina. I Følge de nyeste Meddelelser fra R. Uartig* 2) skal den
kunne optræde paa indtil lOaarige Ege.
Denne Sygdom, der især breder sig i vaade Aar, er ikke
saa vanskelig i Praksis at bekæmpe, navnlig i Planteskolen, i
alt Fald saa længe den ikke er mere udbredt. De til en Be-
gyndelse ganske enkelte Planter, som er angrebne af denne
Svamp, bør opgraves og fjernes, og helst maa man samtidig
borttage de nærmeste Naboer, da de muligvis allerede kan være
smittede, uden at man kan se det paa dem; i Bredsaaninger
kan man begrænse Smitten gennem Jorden ved at grave en
Ringgrøft om den syge Plet, indbefattet de nærmeste, tilsyne-
ladende friske Planter; i Rækkekulturer kan man nøjes med al
begrænse det syge Parti ved et Spadestik ved hver Ende. Det
er ogsaa foreslaaet at begrænse Udbredelsen af det underjor-
diske Mycelium ved at nedramme Brædder, bestrøgne med
Stenkulstjære eller Karburinol, i Stedet for den omtalte Grav-
ning. Man bør selvfølgelig ikke anvende de syge Planter eller
deres Naboer i Planteskolen til Udplantning.
J) Materiale heraf fik jeg i 1888 af Overførsler R. B. Letli.
2) Lehrbuch d. Pflanzenkrankheiten, S. 64. 1900.