Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

KÆRNESVAMPE. 451 Rosellinia byssiseda (Tode). De broncebrune, tilsidst sortebrune, usædvanlig store, ofte over en Millimeter brede, lidt fladtrykte, med en vorteformig Munding forsynede Sporehuse findes mere eller mindre ned- sænkede i eller dog omgivne af et mørkebrunt, filtet Luftmycel (tidligere kaldt Trichosporium fuscum). Den træffes ikke sjæl- den paa døde Grene, baade af Løv- og Naaletræer, og ved Foden af Træstammer. Den har tidligere været anset for kun at være en Raadsvamp, men i Følge de især af Prillieux*) anstillede Undersøgelser optræder den i Begyndelsen som Parasit paa Ro- den af mange Træer, saasom Eg, Birk, Hvidtjørn, Morbær; jeg har ogsaa bemærket den ved Grunden af sygelige, unge Rød- gran og Skovfyr. Det paa Trærødderne optrædende Mycel er i Begyndelsen hvidt, men naar Vævet bliver tættere, faar det en gulgraa, tilsidst brun Farve; det vokser rask i varmt og fugtigt Vejr, men standser sin Vækst fuldstændig i tørt Vejr. Hyferne trænger mere eller mindre dybt ind i Veddet, især i Marvstraa- lerne. Det over Røddernes Bark udbredte Mycel antager paa et vist Tidspunkt et fløjlsagtigt Udseende, hidrørende fra de talrige oprette, grenede Frugthyfer, der i Spidsen af Grenene udvikler de ægformede, brunlige Knopceller. Senere opstaar de ovenfor beskrevne, hobevis stillede Sporehuse paa de nu dræbte Plantedele. Angrebne Morbærtræer kan paa tør Bund kæmpe aarevis mod den paa Roden snyltende Rosellinia, medens de paa fugtig Bund hurtig gaar ud. Cucurbitaria. Talrige tuestillede Sporehuse er friLsiddende paa et skorpe- agtigt Stroma. Sporesække valseformede, omgivne af de ofte grenede Safttraade. Sporerne er gule eller brune, murstensfor- mig mangerummede. Talrige Arter, af hvilke dog kun faa har nogen plantepatologisk Betydning. Det er kun de første Udvik- lingstrin, alene bestaaende af Mycel og Knopceller, der kan op- træde parasitisk, medens Sporehusene først optræder paa de dræbte Plantedele. J) Svampens parasitiske Optræden er navnlig nøjere forfulgt paa Morbær- træer, for hvilke den anretter stor Skade, jvfr. Prillieux: »Maladies du plantes agricoles« 1897, S. 125 o. flg., hvor dens Udvikling er udførlig fremstillet; Svampen er der kaldt R. aquila (Fr.), som er dens mest gængse Navn, men Navnet R. byssiseda har Prioritet. 29*