Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

452 SVAMPEFAMILIERNE. Cucurbitaria Laburni (Pers.). De sorte, skorpeagtige Hobe af Sporehuse er ofte en Centi- meter lange, undertiden flere sammenflydende, saa at lange Strækninger af Grenene bedækkes heraf, gennembrydende Bar- ken, der skydes til Side. Den er meget almindelig optrædende paa Guldregn (baade Laburnum vulgare og alpinum) og gør her en Del Skade, især i Planteskoler1). Sporer og Knopceller spirer i smaa Saar, hidrø- rende f. Eks. fra Insektgnav, Hagelslag, Beskæring, Gnid- ning mod andre Grene osv. Herfra breder Myceliet sig saa i Veddet, især i Karrene, og der opstaar mørke Længde- striber i det Indre, der tilsidst farves helt brunt, medens Barken bliver gul. Træerne faar ofte et ejendommeligt Udseende ved at talrige Re- serveknopper udvikler sig til korte Kviste ved Grunden af den dræbte Gren. Allerede paa de endnu levende Grene og Stammer dannes Pyknider, dels som gule Vorter, der ud- sender røde Ranker af en- rummede Knopceller, dels mørkebrune Vorter, der inde- holder brune, torummede el- ler mangerummede Knopcel- ler, medens de sorte Skorper med Sporehuse først viser sig Sporehusene er kugleformede j; Sporerne er ravgule, med Fig. 190. Cucurbitaria Laburni (Pers.). 1. En Guldregngren med Hobe af Spore- huse. — 2. Gennemsnit af en Gren med et mørkere Parti, gennemvævet af Hyfer. — 3. Lodret Snit gennem et Sporehus, svagt forst. — 4. En Sporesæk med otte Sporer, stærkt forst. paa de dræbte Grene og Stammer, og indeholder talrige Sporesæld indtil 7 Tværvægge og nogle faa Længdevægge. Sygdommens smitsomme Natur er godtgjort ved kunstig Indpodning af Svampens Formeringsorganer i friske Grene af Guldregn. For at forebygge Sygdommen maa man saavidt mu- lig undgaa at beskære Træerne samt dække Saar med Tjære x) Dens parasitiske Natur blev først paavist af Tubeuf i 1886 (Botan. Cen- tralblatt Bd. 26, S. 229 o. fig.