Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KÆRNESVAMPE.
453
eller Træsalve. De af Svampen angrebne Grene bør nedskæres
og brændes, for at undgaa Smitte, og Saarene desinficeres.
Talrige andre Arter af Slægten Cucurbitaria optræder paa
Grene af forskellige træagtige Planter, især paa mange Havebuske;
men deres parasitiske Natur er endnu ikke tilstrækkelig undersøgt.
Sandsynligvis forholder de sig væsentligst som den, der angriber
Guldregn. Der findes saaledes Arler af denne Slægt paa Stikkels-
bær, Robinier, Berberis, Colutea, Caragana, Amorpha, Coronilla, Gyvel,
Røn, Pil o. fl. Levende Grene af Weymouthsfyr har jeg et Par Steder
(Knuthenborg og Tisvilde) set angrebne af C. pithyophila (K. et S.)
de Not.; den danner paa Barken store, graalig sorte Skorper, som i
Begyndelsen er overtrukne med et hvidt Lag af smaa ovale Knop-
celler.
Sphaerella.
De meget smaa Sporehuse har en tynd, falsk parenkyma-
tisk Væg og dannes under Værtplantens Overhud, som vedva-
rende dækker dem, saa at kun den lille vorteformede Mundins
rager frem. Sporerne er ægformede eller aflange, farveløse, to-
rummede, ofte med lidt ulige store Rum. Safttraade mangler.
Medens Sporehusene først udvikles paa de døde Plantedele, op-
træder Knopcellerne hos de Arter, hvis hele Udvikling man
kender, paa levende Plantedele. Knopcellerne er dels inde-
sluttede i Pyknider, især saadanne som man henfører til Phoma
og Septoria, dels er de frit stillede og har været kaldte Ramu-
laria. Det vil derfor sandsynligvis vise sig, at flere af de under
ufuldstændig kendte Svampe beskrevne Arter af de tre nævnte
Slægter ogsaa paa de af dem dræbte Plantedele tilsidst udvikler
Sporehuse, tilhørende Sphaerella. Af denne paa Arter over-
mande rige Slægt er der dog kun nogle faa, som har plantepa-
tologisk Betydning, i alt Fald for Kulturplanternes Vedkom-
mende.
Sphaerella Fragariae (Tul.).
Denne Svamp foraarsager hvad man kunde kalde »Jord-
bærrets Bladpletsyge«, der viser sig meget almindelig paa Blade
af Jordbær, paa hvilke den fremkalder talrige purpurrøde eller
rødbrune Pletter, der skyldes en rød Saft i de angrebne Celler
og som er gennemvævede af Svampens Hyfer. Midten af de
røde Pletter bliver snart kridhvid, hvilket hidrører fra, at der