Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KÆRNESVAMPE.
457
sortrandede Pletter; senere bliver Midten af Pletterne bleg, og her
opstaar de prikformede Sporehuse; den gør kun Skade ved at mis-
pryde dyrkede Arter af Iris.
Sphaerella Schoenoprasi Aivd. fremkalder store graa Plet-
ter paa Bladene af forskellige Løgarter, især Purløg; i disse affarvede
Partier viser sig senere de talrige, yderst fine, sorte Sporehuse.
Sphaerella exitialis Morini optræder paa Bladskeder og
Bladplader af Hvede og Byg; Sporehusene er stillede i sortagtige
Striber paa begge Bladflader; Sporer valseformede. Paa Byg har
jeg i Selskab med denne fundet en Pyknideform med overordentlig
lange haarformede Knopceller (Septoria), der mulig hører hertil.
Sphaerella Basicola Frank. Den optræder spredt paa de
nedre Bladskeder af Rug og Byg; Sporehusenes Væg er brunlig,
meget tynd, med lyserødt Indhold, som skinner gennem Væggen;
Sporer tenformede. Den Betydning, som denne og foregaaende Art
har for Kornarternes Sygdomme, er tvivlsom. Jeg har hos os fundet
begge Arter paa Byg.
Sphaerella recutita (Fr.) frembringer meget lange, parallele,
graa Striber paa Bladene af forskellige Græsser, især paa Hundegræs.
Paa Undersiden af de graa Striber bryder Sporehusene frem.
Sphaerella laricina R. Hart. Den frembringer i Begyndel-
sen af Juli brune Pletter paa Lærkens Naale og foraarsager, at disse
falder tidlig af. Paa de affarvede Naale viser sig sortebrune Puder,
hvis Overflade snart bedækkes af talrige stavformede, firerummede
Knopceller, som i vaadt Vejrlig og paa indesluttede, lavt beliggende
Steder hurtig breder Sygdommen til talrige Naale, De egentlige
Sporehuse udvikles og modnes først paa de visne affaldne Naale i
det følgende Foraar, i Lærkens Løvspringstid. Denne Svamp, som
først blev beskrevet i 18951), har i vaade Aar anrettet betydelig
Skade flere Steder i Tyskland og anses for en af Lærkens farligste
Parasiter. I Blanding med Bøg angribes Lærken, i Følge Hartig, ikke af
denne Svamp, hvilket forklares ved, at det visne Bøgeløv dækkes
over de tidligere affaldne Lærkenaale, saa at de paa samme udvik-
lede Sporer har Vanskelighed ved at naa op i Luften, og de faa,
som naa dette, vil opfanges af det nye Løv paa Bøgene. Her i
Landet haves endnu ingen Erfaring om denne Svamps Optræden.
Veniuria.
De smaa Sporehuse er i Begyndelsen helt nedsænkede i
Bladkødet, kun med en fremragende, vorteformet Munding,
x) Rob. Hartig: »Die Nadelschiittepilz der Lärche« i Forstnaturwiss. Zeit-
schrift, IV Jahrg., S. 445.