Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
 KÆRNESVAMPE. 457 sortrandede Pletter; senere bliver Midten af Pletterne bleg, og her opstaar de prikformede Sporehuse; den gør kun Skade ved at mis- pryde dyrkede Arter af Iris. Sphaerella Schoenoprasi Aivd. fremkalder store graa Plet- ter paa Bladene af forskellige Løgarter, især Purløg; i disse affarvede Partier viser sig senere de talrige, yderst fine, sorte Sporehuse. Sphaerella exitialis Morini optræder paa Bladskeder og Bladplader af Hvede og Byg; Sporehusene er stillede i sortagtige Striber paa begge Bladflader; Sporer valseformede. Paa Byg har jeg i Selskab med denne fundet en Pyknideform med overordentlig lange haarformede Knopceller (Septoria), der mulig hører hertil. Sphaerella Basicola Frank. Den optræder spredt paa de nedre Bladskeder af Rug og Byg; Sporehusenes Væg er brunlig, meget tynd, med lyserødt Indhold, som skinner gennem Væggen; Sporer tenformede. Den Betydning, som denne og foregaaende Art har for Kornarternes Sygdomme, er tvivlsom. Jeg har hos os fundet begge Arter paa Byg. Sphaerella recutita (Fr.) frembringer meget lange, parallele, graa Striber paa Bladene af forskellige Græsser, især paa Hundegræs. Paa Undersiden af de graa Striber bryder Sporehusene frem. Sphaerella laricina R. Hart. Den frembringer i Begyndel- sen af Juli brune Pletter paa Lærkens Naale og foraarsager, at disse falder tidlig af. Paa de affarvede Naale viser sig sortebrune Puder, hvis Overflade snart bedækkes af talrige stavformede, firerummede Knopceller, som i vaadt Vejrlig og paa indesluttede, lavt beliggende Steder hurtig breder Sygdommen til talrige Naale, De egentlige Sporehuse udvikles og modnes først paa de visne affaldne Naale i det følgende Foraar, i Lærkens Løvspringstid. Denne Svamp, som først blev beskrevet i 18951), har i vaade Aar anrettet betydelig Skade flere Steder i Tyskland og anses for en af Lærkens farligste Parasiter. I Blanding med Bøg angribes Lærken, i Følge Hartig, ikke af denne Svamp, hvilket forklares ved, at det visne Bøgeløv dækkes over de tidligere affaldne Lærkenaale, saa at de paa samme udvik- lede Sporer har Vanskelighed ved at naa op i Luften, og de faa, som naa dette, vil opfanges af det nye Løv paa Bøgene. Her i Landet haves endnu ingen Erfaring om denne Svamps Optræden. Veniuria. De smaa Sporehuse er i Begyndelsen helt nedsænkede i Bladkødet, kun med en fremragende, vorteformet Munding, x) Rob. Hartig: »Die Nadelschiittepilz der Lärche« i Forstnaturwiss. Zeit- schrift, IV Jahrg., S. 445.