Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

458 SVAMPEFAMILIERNE. senere sædvanlig mere fremtrædende og da i Spidsen besat med nogle stive, sorte Børster. Sporerne er grønlig gule, ved en Tværvæg delte i to ulige store Rum. Disse Sporehuse har længe været kendte og beskrevne, men da de først udvikler sig om Vinteren paa de nedfaldne, henraadnende Blade, har man kun anset dem for at være Raadsvampe. Det er imidlertid i nyeste Tid lykkedes Aderhold1') at paavise, at de under Navn af Fusicladium længe kendte Snyltesvampe, som hører til de farlige Parasiter, især for Havetræer, maa anses for at være Knopceller, der tilhører Venturia. I sit parasitiske Stadium har den et først farveløst, senere olivengrønt Mycel, der udvikles og udbreder sig straaleformigt i Overhuden; senere sprænges denne og der udvikles paa den angrebne Plantedel et mere eller mindre tæt Lag eller Stroma, der udvikler Frugthyfer med 1—3-rum- mede, gule eller grøngule Knopceller. Disse spirer straks naar de er fuldvoksne og frembringer hurtigt nye Svampepletter paa samme Værtplanter. De spirende Hyfer trænger umiddelbart ind gennem Overhudens Væg. De herhen hørende Arter op- træder baade paa Blade, Grene og Frugter. Pæreskurv. Venturia pyrina (Lib.) Aderh. Denne for Pæretræet meget farlige Svamp optræder paa flere Maader. De ganske unge Skud, især paa Dværgtræer, an- gribes saaledes, at de bliver sorte og ser ud som om de havde lidt af Frost, men de adskilles let herfra ved at være beklædte med et fløjlsagtigt, mørkegrønt Overtræk af Svampens Luftmy- cel og Knopceller. For saa vidt de angrebne Skud ikke dør, fortsætter Myceliet sin Vækst, og paa aarsgamle Kviste finder man i Barkrevnerne talrige olivenbrune Puder, der ligner Skle- rotier eller Pyknider, men kun er tætte Hobe af Mycel og Knop- celler. Naar de angrebne Grene bliver to til tre Aar gamle, revner og sprækker Barken paa langs og tværs, hvorved disse Grene faar et ejendommeligt skællet Udseende, endnu beklædte med de graagrønne Levninger af Luftmyceliet paa de mere eller mindre løsnede Barkskæl; i Regelen dør da hele Grenen. Endvidere optræder det olivengrønne Luftmycel pletvis paa begge Sider af Bladene, men har dog her mindre Betydning. Størst direkte Skade gør Svampen, naar den optræder paa de r) Fusicladien unserer Obstbäume. Landwirtschaftl. Jahrbticher, 25. Bd. S. 875 etc. 1896. — Revision der Species Venturia etc., Hedwigia Bd. XXXVI, S. 67. 1897.