Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

KÆRNESVAMPE. 463 Æblesoitei, skønt i meget forskellig Grad, men ogsaa paa Skov- æbler; endvidere er den hyppig paa de som Prydtræer dyrkede Pyrus prunifblia, Pyrus baccata, Sorbus fennica og S. tormina- lis, paa hvilken sidste den især træffes overalt, hvor dette Træ dyikes ellei ei vildtvoksende. Af Æblesorter, der særlig er ud- satte foi Æbleskurv, maa i første Række nævnes Graastener, endvidere Cox’s Orange Pippin, Vinter Guldpearmain, Hvid Vinterkalvil, Ribston og Cellini. Selv om Svampen kun an- gribei Bladene, gør den stor Skade, naar den optræder tidligt, hvad dei i fleie Aar har været Tilfældet, idet Bladene da alle- rede visnei og falder af i Slutningen af Juli eller Begyndelsen af August, hvad der ikke alene hindrer Æblerne i at opnaa fuld Udvikling, men ogsaa har en uheldig Indflydelse paa Skud- denes Vækst, saa at de bliver tynde og forkrøblede, og fryser ofte ned om Vinteren, saa at Træet næste Sommer staar med mange visne Gienspidser. I 1898 blev Graastenerne overalt i Danmark, sandsynligvis som Følge af den vaade Sommer, saa medtagne af denne Svamp, at Bladene for største Delen faldt af Tiæeine midt om Sommeren, og der udvikledes næsten ingen Frugt. Forholdsregler mod denne Sygdom er væsentlig de samme som ovenfor er anført mod Pæreskurv. Da Myceliet sjælden optræder og overvintrer paa Grenene, som hos Pære- skurv, er det lettere at overvinde Sygdommen hos Æbletræer. I Anledning af den stærke Tiltagen i de sidste Aar alle Vegne, ogsaa i vore Nabolande, af denne Svamps skadelige Optræden, ei dei i stor Maalestok bleven anstillet Forsøg med Afsvamp- ning a ed Hjælp af Kemikalier, og det har vist sig, at Overbrus- ning med Bordeaux-Vædske har virket fortrinligt, saa at Frug- terne paa de overbruste Træer bleve aldeles glatte og normale, medens de ikke behandlede Træer kun frembød smaa og skur- vede Æbler. Overbrusningen maa ske første Gang under Løv- spring, før Blomsterne udfolder sig, anden Gang naar Æblerne er saa store som Hasselnødder, og om fornødent endnu en Gang senere. Aspeskurv. Venturia Tremulae (Frank) Aderh. Luftmyceliet og Knopcellerne, som er de snyltende Organer, danner store, uregelmæssige, askegraa eller olivengrønne Pletter paa Bladene, samt paa Aarsskuddene, der ofte visner hen som Følge heraf. Især paa Oversiden af Bladene bryder Knopcel- lerne frem paa korte Hyfer; Knopcellerne er aflange, hyppigst