Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
462
SVAMPEFAMILIERNE.
Fig. 196. Æbleskurv. Venturia den-
dritica (Wallr.).
Et Æble med Skurvpletter.
sammen, hvorved liladet mister sin Evne til at hemme For-
dampningen, og Bladet udtørrer fra Midtpartiet af, hvorved det
krummer sig paa forskellig Maade. Svampen træffes ogsaa,
men sjældnere, paa Aarsskuddene, men uden at gøre disse en
saadan Skade, som er Tilfældet med forrige Art. Værre er det,
at den ogsaa optræder paa Æblerne, dog sædvanlig paa en
mindre skadelig Maade end den paa Pærer forekommende Art.
Den danner smaa, runde, smudsiggrønne, senere brune Pletter
paa Huden, hvorved Æblerne
taber i Udseende og Værdi,
og naar de indfinder sig tid-
ligt, hemmer de ogsaa Æb-
lernes Vækst eller gør dem
noget misdannede. Svampen
kan ogsaa, hvor Luften er
fugtig, fortsætte sin Vækst
paa de afplukkede Æbler, saa
længe disse iøvrigt er friske,
og tilsidst kan flere af de
smaa Pletter flyde sammen
og danne store uregelmæssige
Skurvpletter, omgivne af en
smal, hvidlig, flosset Rand,
som er Levninger af den
sprængte Overhud. Hele Æb-
lets Indre forbliver dog ube-
skadiget, da Hyferne kun
trænger ind i de yderste
Cellelag, der snart indadtil
algrænses ved et her dannet
Korklag; tilsidst viser Pletten
Skorpe. Det er de saakaldte
lidt indsænket brun
»Rustpletter«, som hos nogle Æblesorter er saa konstant op-
trædende, at de bruges som Karakter for disse.
Hos denne Art er Frugthyferne glatte og bærer sædvanlig
kun 1 Knopcelle, hvis Form er temmelig variabel, men kan
nærmest betegnes som roeformet, og er i Regelen enrummet.
Henad Foraaret finder man paa de nedfaldne visne Blades
Underside smaa Hobe af Sporehuse, hvis Sporer afviger fra for-
rige Arts ved at have sit nedre Rum længst, men dog smallere
end det øvre. Som Formeringsorgan kan endelig ogsaa tjene
de enkelte Led af Stromaets Hyfer, der let løsrives.
Denne Svamp optræder ikke alene paa de fleste dyrkede