Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

470 SVAMPEFAMILIERNE. Aksene altfor pludselig gaar over i tør, moden Tilstand, saa at Kornene bliver mere eller mindre svange, faar en mat, graalig Farve, ofte ved Grunden brunlige, samt faar uregelmæssige Bugter og Længdefolder. De stærkest angrebne Planter udmær- ker sig ved, at Akset ikke skrider helt ud af Skeden og at denne har en hindeagtig Beskaffenhed samt en bleg, hvidgraa Farve. De paa denne Maade sygelige Bygplanter har jeg stadig fundet angrebne af Sortprik. Dens Sporehuse viser sig for blotte Øje som smaa kulsorte Prikker i de gulnende Blade, og de viser sig tydeligere i den mere gennemskinnelige Bladskede end i Bladpladen og bedst ved at holde den op mod Lyset; sjældnere træffes de i Straa og Avner. I disse kugleformede Sporehuse findes talrige kølleformede Sporesække, hver med 8 lysegule, aflange, firerummede Sporer; det næstøverste af de fire Rum er større end de andre. Foruden disse sorte Prikker findes baade i Bladplader og Bladskeder omtrent lige saa hyp- pigt en Del brune Prikker, med et lyst Midtparti; disse blegere og lidt mindre Kugler er Pyknider, der indeholder talrige stav- formede, med mange Tværvægge forsynede Knopceller. Da disse Pyknider er meget jævnlige Ledsagere af den beskrevne Leptosphaeria, er der nogen Sandsynlighed for at de høre her- hen, men herom er dog intet bevist; de ligner meget den for- længst bekendte, paa vore Kornarter hyppig optrædende Pyk- nideform: Septoria graminum, som dog mangler de mange Tværvægge i Knopcellerne. At Vejrliget har stor Indflydelse paa denne Sygdoms Inten- sitet synes at fremgaa af, at den viser sig saa højst forskellig i flere paa hverandre følgende Aar og at den i Sygdomsaarene optræder med samme Styrke i alle Egne, hvor den overhovedet er kendt; en stor Regnmængde og dermed i Forbindelse staa- ende fugtig Luft og større Skymængde, tilligemed en højere Temperatur og svage Vinde, synes at begunstige Sygdommen. Det er overhovedet tvivlsomt om denne Svamp kan angribe fuldstændig sunde Planter. En sildig Udsæd og en stærk kvæl- stof holdig Gødning synes ogsaa at befordre Sygdommen; et forudgaaende Ruslangreb svækker Planten, saa at dens Mod- standskraft mod Sortprik formindskes. Der viser sig endelig at være Forskel paa Bygsorternes Modstandsevne. Det Tab, der foraarsages af denne Sygdom, kan i de egent- lige Sygdomsaar være ret betydelig; saaledes ansloges Tabet for Byghøsten, i Følge indsamlede Oplysninger og foretagne Bereg- ninger, alene for Københavns Amt i 1895 til mindst P/2 Million