Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
KÆRNESVAMPE. 471 Kr., naar der tages Hensyn baade til den ringere Kvalitet og Kvantitet af Kornet samt til Halmens Værdiforringelse1). Leptosphaeria culmifraga (Fries). Denne Svamp synes at være den væsentligste Aarsag til en i mange Lande paa Hvede og Rug udbredt Sygdom, som be- staar i at Straaene henimod Modningstiden bøjes og knækkes, saa at de trykkes mod Jorden i alle Retninger, hvorved der pletvis dannes Lejesæd, uden at denne skyldes de ellers sæd- vanlige Aarsager2). Det er dog sandsynligt, at Temperaturfor- hold, særlig Frostskade, spiller en medvirkende Rolle ved at forberede Angrebet. Aksene bliver tvangsmodne, Kornene svange, ligesom ved den forrige Sygdom, og Udbyttet skal kunne for- ringes med over 50 pCt. — Mellem Bladskeden og Straaet, i den nedre Del af Planten, findes et løst, sort Luftmycel, hvori Sporehusene senere, navnlig i Stubben efter Høsten, udvikles i Mængde; de har en næbformig, ofte lidt krummet Munding og udsender en lang, slimet Ranke af Sporer. Disse er tenformede, rette eller svagt krummede, med 7 Skillevægge, og de spirer meget hurtigt. Mangin henfører som Knopcelleform hertil nogle ejendommelige, paletformede, af et enkelt Lag i 5 til 6 Rækker stillede brune leddede Hyfer (Dictyosporium), der træffes paa de samme Straa som Sporehusene, og undertiden i saadan Mængde, at Straaene ved Grunden farves sorte heraf. Svampens direkte Virkning paa Værtplanten er den, at Hy- ferne gennemvæver Straa og Skeder, dræber Cellerne og farver dem brune; navnlig reduceres det mekaniske Væv betydeligt, Se K. Hansens Beretning om Forsøg med Byg, sigtende til Forebyggelse af Sortprik i Tidsskr. f. Landbr. Planteavl IV. Bd. Side 110. 2) Sygdommen har længe været kendt i Frankrig under Navnene »Piétin« og »Maladie du pied du blé«, men Aarsagen har dels været tilskrevet Ophiobolus graminis, dels ovennævnte Svamp; at den første er Aarsagen for Hvedens Vedkommende angives af Prillieux et Delacroix, ligeledes af Frank, hvorimod denne for Rugens Vedkommende giver Leptosphaeria Skylden. I et af det danske Videnskabernes Selskab kronet Prisskrift af Louis Mangin »Contribution å l’étude de quelques parasites du blé« (Over- sigt over det kgl. danske Vidensk. Selsk. Forhandl. 1899, S. 213) hævdes for Hvedens Vedkommende, at Aarsagen til Sygdommen er Leptosphaeria. medens Ophiobolus kun spiller en underordnet Rolle. Baade Mangin og Frank kalder iøvrigt Svampen L. herpotrichoides de Not., men den er sikkert identisk med L. culmifraga, der som et ældre Navn har Prioritet; det er tilmed betegnende for den Sygdom, som fremkaldes af Svampen, der ogsaa i Tyskland kaldes »Der Roggenhalmbrecher«.