Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KÆRNESVAMPE.
471
Kr., naar der tages Hensyn baade til den ringere Kvalitet og
Kvantitet af Kornet samt til Halmens Værdiforringelse1).
Leptosphaeria culmifraga (Fries).
Denne Svamp synes at være den væsentligste Aarsag til en
i mange Lande paa Hvede og Rug udbredt Sygdom, som be-
staar i at Straaene henimod Modningstiden bøjes og knækkes,
saa at de trykkes mod Jorden i alle Retninger, hvorved der
pletvis dannes Lejesæd, uden at denne skyldes de ellers sæd-
vanlige Aarsager2). Det er dog sandsynligt, at Temperaturfor-
hold, særlig Frostskade, spiller en medvirkende Rolle ved at
forberede Angrebet. Aksene bliver tvangsmodne, Kornene svange,
ligesom ved den forrige Sygdom, og Udbyttet skal kunne for-
ringes med over 50 pCt. — Mellem Bladskeden og Straaet, i
den nedre Del af Planten, findes et løst, sort Luftmycel, hvori
Sporehusene senere, navnlig i Stubben efter Høsten, udvikles i
Mængde; de har en næbformig, ofte lidt krummet Munding og
udsender en lang, slimet Ranke af Sporer. Disse er tenformede,
rette eller svagt krummede, med 7 Skillevægge, og de spirer
meget hurtigt. Mangin henfører som Knopcelleform hertil nogle
ejendommelige, paletformede, af et enkelt Lag i 5 til 6 Rækker
stillede brune leddede Hyfer (Dictyosporium), der træffes paa
de samme Straa som Sporehusene, og undertiden i saadan
Mængde, at Straaene ved Grunden farves sorte heraf.
Svampens direkte Virkning paa Værtplanten er den, at Hy-
ferne gennemvæver Straa og Skeder, dræber Cellerne og farver
dem brune; navnlig reduceres det mekaniske Væv betydeligt,
Se K. Hansens Beretning om Forsøg med Byg, sigtende til Forebyggelse
af Sortprik i Tidsskr. f. Landbr. Planteavl IV. Bd. Side 110.
2) Sygdommen har længe været kendt i Frankrig under Navnene »Piétin«
og »Maladie du pied du blé«, men Aarsagen har dels været tilskrevet
Ophiobolus graminis, dels ovennævnte Svamp; at den første er Aarsagen
for Hvedens Vedkommende angives af Prillieux et Delacroix, ligeledes af
Frank, hvorimod denne for Rugens Vedkommende giver Leptosphaeria
Skylden. I et af det danske Videnskabernes Selskab kronet Prisskrift af
Louis Mangin »Contribution å l’étude de quelques parasites du blé« (Over-
sigt over det kgl. danske Vidensk. Selsk. Forhandl. 1899, S. 213) hævdes
for Hvedens Vedkommende, at Aarsagen til Sygdommen er Leptosphaeria.
medens Ophiobolus kun spiller en underordnet Rolle. Baade Mangin og
Frank kalder iøvrigt Svampen L. herpotrichoides de Not., men den er
sikkert identisk med L. culmifraga, der som et ældre Navn har Prioritet;
det er tilmed betegnende for den Sygdom, som fremkaldes af Svampen,
der ogsaa i Tyskland kaldes »Der Roggenhalmbrecher«.