Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
KÆRNESVAMPE. 475 ni. fl.) bleven anset for Hovedaarsagen til Sygdommen. I Følge L. Mangin s1) Undersøgelser spiller den dog kun en underordnet Rolle i saa Henseende. Dens kolbeformede, med en skæv Hals (denne synes altid at søge at indtage en vertikal Retning) for- synede Sporehuse er indsænkede i Bladskeden. De traadfor- mede, farveløse Sporer indeholder en Række Draaber og tilsidst nogle faa Skillevægge; de udvikler ved Spiringen talrige yderst smaa, tenformede, buekrummede Sporidier. Endvidere er de forsynede med egentlige Knopceller, der er ovale, brune, danner et sortagtigt Støv paa den nedre Del af Straaet og svarer til hvad man har kaldt Coniosporium2). Myceliet holder sig til Grunden af Straaet, som allerede herved faar et sortagtigt Skær, men uagtet de talrige Hyfer, som gennemtrænge!' det, bliver det ikke saaledes destrueret, som Straa, der er angrebne af Lepto- sphaeria culmifraga, og er derfor af ringere Betydning. Meget lidt forskellig Ira denne er O. herpotrichus (Fries), som skal alvige ved at Sporehusene er beklædte med krybende Haar og ved at Sporerne er længere og gulagtige. Den synes at spille en lignende Rolle for Hveden som O. graminis3). Eutypa spinosa (Pers.). Den danner lange, sammenhængende, sorte Skorper (Stroma), som sprænger Barken af Grenene paa forskellige Løvtræer. Dette Stroma er i Begyndelsen bedækket med fine Børster, der bærer violetbrune, ægformede Knopceller4); derefter udvikles de tætsiddende, forholdsvis store Sporehuse, hver med et tykt, pyramideformet Næb, som er forsynet med fine Furer i Spidsen og som giver hele Grenen et rasplignende Udseende. Spore- sække kølleformede, langstilkede, med otte valseformede, krumme, blegbrune Sporer. Den anses i Almindelighed for kun at være en Raadsvamp; men jeg har dog flere Gange set den optræde paa Birketræer paa en saadan Maade, at den maa anses for at ’) Se Oversigt over Videnskab. Selskabs Forhandl. 1899, S. 259. 2) Samme Sted S. 267. Jeg har bemærket en saadan Coniosporium i Mængde paa den nedre Del af Rugstraa ved Hornbæk, hvor Rugen havde det pjudskede, knækkede Udseende, som beskrives for den Sygdom, der frem- kaldes af Leptosphaeria culmifraga. 3) Frank omtaler i sine plantepatologiske Skrifter (Die Krankh. d. Pflanzen og Kampfbuch gegen die Schädlinge miserer Feldfruchte, 1807) kun O. herpotrichus og ikke O. graminis. 4) Disse Knopceller er tidligere beskrevne som en selvstændig Svamp under Navn af Trichosporium Berengerianum Sacc.