Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KÆRNESVAMPE.
475
ni. fl.) bleven anset for Hovedaarsagen til Sygdommen. I Følge
L. Mangin s1) Undersøgelser spiller den dog kun en underordnet
Rolle i saa Henseende. Dens kolbeformede, med en skæv Hals
(denne synes altid at søge at indtage en vertikal Retning) for-
synede Sporehuse er indsænkede i Bladskeden. De traadfor-
mede, farveløse Sporer indeholder en Række Draaber og tilsidst
nogle faa Skillevægge; de udvikler ved Spiringen talrige yderst
smaa, tenformede, buekrummede Sporidier. Endvidere er de
forsynede med egentlige Knopceller, der er ovale, brune, danner
et sortagtigt Støv paa den nedre Del af Straaet og svarer til
hvad man har kaldt Coniosporium2). Myceliet holder sig til
Grunden af Straaet, som allerede herved faar et sortagtigt Skær,
men uagtet de talrige Hyfer, som gennemtrænge!' det, bliver det
ikke saaledes destrueret, som Straa, der er angrebne af Lepto-
sphaeria culmifraga, og er derfor af ringere Betydning. Meget
lidt forskellig Ira denne er O. herpotrichus (Fries), som skal
alvige ved at Sporehusene er beklædte med krybende Haar og
ved at Sporerne er længere og gulagtige. Den synes at spille
en lignende Rolle for Hveden som O. graminis3).
Eutypa spinosa (Pers.).
Den danner lange, sammenhængende, sorte Skorper (Stroma),
som sprænger Barken af Grenene paa forskellige Løvtræer.
Dette Stroma er i Begyndelsen bedækket med fine Børster, der
bærer violetbrune, ægformede Knopceller4); derefter udvikles
de tætsiddende, forholdsvis store Sporehuse, hver med et tykt,
pyramideformet Næb, som er forsynet med fine Furer i Spidsen
og som giver hele Grenen et rasplignende Udseende. Spore-
sække kølleformede, langstilkede, med otte valseformede, krumme,
blegbrune Sporer. Den anses i Almindelighed for kun at være
en Raadsvamp; men jeg har dog flere Gange set den optræde
paa Birketræer paa en saadan Maade, at den maa anses for at
’) Se Oversigt over Videnskab. Selskabs Forhandl. 1899, S. 259.
2) Samme Sted S. 267. Jeg har bemærket en saadan Coniosporium i Mængde
paa den nedre Del af Rugstraa ved Hornbæk, hvor Rugen havde det
pjudskede, knækkede Udseende, som beskrives for den Sygdom, der frem-
kaldes af Leptosphaeria culmifraga.
3) Frank omtaler i sine plantepatologiske Skrifter (Die Krankh. d. Pflanzen
og Kampfbuch gegen die Schädlinge miserer Feldfruchte, 1807) kun O.
herpotrichus og ikke O. graminis.
4) Disse Knopceller er tidligere beskrevne som en selvstændig Svamp under
Navn af Trichosporium Berengerianum Sacc.