Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
478
SVAMPEFAMILIERNE.
Dels fra, at Svampens Mycel vandrer fra Bladpladen ned gen-
nem Bladstilken til Bladpuden og danner her et stærkt og sejt
Væv, der sammenkitter Bladstilken med Grenen. De oin Efter-
aaret anlagte Sporehuse modnes først om Foraaret i Kirsebær-
træets Løvspringslid, og de viser sig som talrige mørke Prikker
i de visne Blade; de bestaar af en brun, i Bladet nedsænket
Kugle, forsynet med et valseformet, rødbrunt Næb, som rager
frem paa Bladets Underside. De aflange Sporer har en fin
Skillevæg henimod den nedre Ende. I Løbet af længere Tid
bliver Sporerne stødvis slyngede ud af Næbbet, og da de visne
Blade endnu sidder i Træets Krone, omgivne af de nye Blade,
bliver disse let smittede, og de omtalte gulgrønne Pletter viser
sig snart paa dem. Ogsaa selve Kirsebærrene bliver angrebne,
men der dannes kun Mycel, hverken Pyknider eller Sporehuse;
de bliver sædvanlig forkrøblede og ubrugelige.
Svampen er udbredt over hele Mellemeuropa, og den er
naaet til Slesvig og Sydfyn. I egentlige Kirsebæregne, saaledes
langs Nedre-Elben, har Sygdommen undertiden vist sig epide-
misk og meget ødelæggende; fra 1879 til 1886 optraadte den i
nævnte Egn med stedse stigende Heftighed, saa at der næppe
var et friskt Blad, og Kirsebærhøsten blev næsten tilintetgjort;
men Sygdommen blev ogsaa lier begunstiget af det fugtige Sø-
klima, den vaade Bund og tætte Bevoksning af Kirsebærtræer.
A. B. Frank1), som har P'ortjeneste af at have undersøgt denne
Svamps Udviklingshistorie, udfandt et ret simpelt, let overkom-
meligt Middel til at overvinde Sygdommen. Dette Middel, som
ved Politianordninger blev bragt i Anvendelse i hele den nævnte
Landsdel, bestaar i at lade alle de paa Kirsebærtræerne om
Vinteren liensiddende visne Blade afplukke og opbrænde. Det
viste sig, at efter to Aars Forløb var Sygdommen ophørt.
Gnomonia leptostyla (Fr.).
En for Valnødtræet skadelig Svamp. Paa de grønne Blade
og Frugter viser sig i Juli—August talrige mindre eller større,
graa, med en brun Rand omgivne Pletter, der paa Frugterne
kan flyde sammen, saa at de dækker hele Overfladen. I disse
Pletter udvikles Hobe af ten- eller kølleformede, farveløse,
krumme, torummede Knopceller, som tidligere er beskrevne
under Navn af M ar s o ni a Ju glan di s. Paa de visne, ned-
faldne Blade udvikles om Foraaret paa Undersiden talrige
l) Berichte d. deutsch. botan. Gesellschaft, 24. Juli 1887.