Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
478 SVAMPEFAMILIERNE. Dels fra, at Svampens Mycel vandrer fra Bladpladen ned gen- nem Bladstilken til Bladpuden og danner her et stærkt og sejt Væv, der sammenkitter Bladstilken med Grenen. De oin Efter- aaret anlagte Sporehuse modnes først om Foraaret i Kirsebær- træets Løvspringslid, og de viser sig som talrige mørke Prikker i de visne Blade; de bestaar af en brun, i Bladet nedsænket Kugle, forsynet med et valseformet, rødbrunt Næb, som rager frem paa Bladets Underside. De aflange Sporer har en fin Skillevæg henimod den nedre Ende. I Løbet af længere Tid bliver Sporerne stødvis slyngede ud af Næbbet, og da de visne Blade endnu sidder i Træets Krone, omgivne af de nye Blade, bliver disse let smittede, og de omtalte gulgrønne Pletter viser sig snart paa dem. Ogsaa selve Kirsebærrene bliver angrebne, men der dannes kun Mycel, hverken Pyknider eller Sporehuse; de bliver sædvanlig forkrøblede og ubrugelige. Svampen er udbredt over hele Mellemeuropa, og den er naaet til Slesvig og Sydfyn. I egentlige Kirsebæregne, saaledes langs Nedre-Elben, har Sygdommen undertiden vist sig epide- misk og meget ødelæggende; fra 1879 til 1886 optraadte den i nævnte Egn med stedse stigende Heftighed, saa at der næppe var et friskt Blad, og Kirsebærhøsten blev næsten tilintetgjort; men Sygdommen blev ogsaa lier begunstiget af det fugtige Sø- klima, den vaade Bund og tætte Bevoksning af Kirsebærtræer. A. B. Frank1), som har P'ortjeneste af at have undersøgt denne Svamps Udviklingshistorie, udfandt et ret simpelt, let overkom- meligt Middel til at overvinde Sygdommen. Dette Middel, som ved Politianordninger blev bragt i Anvendelse i hele den nævnte Landsdel, bestaar i at lade alle de paa Kirsebærtræerne om Vinteren liensiddende visne Blade afplukke og opbrænde. Det viste sig, at efter to Aars Forløb var Sygdommen ophørt. Gnomonia leptostyla (Fr.). En for Valnødtræet skadelig Svamp. Paa de grønne Blade og Frugter viser sig i Juli—August talrige mindre eller større, graa, med en brun Rand omgivne Pletter, der paa Frugterne kan flyde sammen, saa at de dækker hele Overfladen. I disse Pletter udvikles Hobe af ten- eller kølleformede, farveløse, krumme, torummede Knopceller, som tidligere er beskrevne under Navn af M ar s o ni a Ju glan di s. Paa de visne, ned- faldne Blade udvikles om Foraaret paa Undersiden talrige l) Berichte d. deutsch. botan. Gesellschaft, 24. Juli 1887.