Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

KÆRNESVAMPE. 479 spredte, smaa Sporehuse af rødbrun Farve, med et fremragende, sort, stift Næb. Sporerne er tenformede, torummede. Den op- træder meget almindelig i Haver paa Valnødtræer og gør en Del Skade ved at de angrebne Frugter falder umodne til Jorden. Saavel disse som de nedfaldne Blade bør om Efteraaret sam- menrives og opbrændes. Gnomonia tubiformis (Tode). En paa Ælleblade almindelig Snyltesvamp. De modne Sporehuse træffes først paa de nedfaldne, henraadnende Blade, hvor de findes selskabeligt i store Pletter og træder frem som halvkugleformede, brune Puder paa begge Sider, men det stive Næb rager alene frem paa Undersiden. Dens Knopcelleform optræder allerede midt om Sommeren paa de grønne Blade, hvor den baade paa Over- og Undersiden danner talrige, smaa, glinsende sorte, runde Skiver, der senere faar en rynket Over- flade; selve Knopcellerne er stavformede, ofte lidt krummede. Knopcellestadiet er tidligere henført til Slægten Leptothyrium. Den er hyppig paa Rødæl, men uden videre økonomisk Betyd- ning; sjældnere paa Hvidæl. Cryptospora. Sporehusene ligger i en Kres, indsænkede i Barken, med forlængede, konvergerende Halse, som udmunder i en fælles Skive, der gennembryder Barken1). Sporerne er farveløse, cy- lindriske. Sporehusene udvikles først paa de dræbte Trægrene, medens Knopcellestadiet (Cryptosporium), i det mindste i liere Tilfælde, er snyltende paa de levende Grene. Cryptospora suffusa (Fries). Sygdommen, som fremkaldes af denne Svamp, kunde kal- des »Ællens Grentørre«, og den viser sig ved at den ene Gren efter den anden gaar ud i Forsommeren, kort efter Løvspring, saa at disse Grene Resten af Aaret staar med de krøllede og visne, men fastsiddende Blade. Allerede naar der begynder at x) Man kalder en saadan Ordning af Sporehuse, liggende i et lidet udviklet, tildels af Værtplantens Ved dannet Stroma, »Valsa-formet«, fordi en stor Gruppe af Ascomyceter, nemlig Valsaceae, er saaledes bygget.