Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

KÆRNES VAMPE. 485 sig gennemtræng! af Mycel, der breder sig ind i Splinten, som ogsaa farves brun og begrænses af et Korklag. Fra Randen af det døde Parti begynder en Overvoksning, der senere sprænger Barken af. I Barken dannes et Stroma, der indeholder flere Sporehuse (ligesom hos Cryptospora); Sporesækkene omgivne af kraftige, grenede Saft- traade; Sporerne er farveløse og torummede samt forsynede med ejendommelige traadformede Vedhæng, dels i hver Ende, dels ved Skillevæggen. Rundt om Sporehusenes fælles Munding udvikles tal- rige, seglformig krummede, farveløse, med Draaber fyldte Knop- celler, der her danner et for blotte Øje synligt Pulver. I de yngre Egebevoksninger, hvor Sygdommen viser sig, gør den ikke ringe Skade, og man bør ved Gennemhugningen fjerne alle de angrebne Træer, af hvilke mange alligevel gaar ud eller dog aldrig bliver til kraftige Træer. Jeg har her i Landet hidtil kun bemærket dette Angreb paa Ege i Vejle Nørreskov, hvor de angrebne Grene tillige bleve meget misdannede, med Svulster og fordybede Partier. Valsa er en paa Arter meget rig Slægt, som optræder paa døde Trægrene og som er forsynet med et Stroma, hvori er indsænket en Kres af Sporehuse, der først ses naar man fjerner Barken ■ Spore- husenes lange Mundinger er samlede i en fælles Skive, der gennem- bryder Barken; Sporerne er meget smaa, valseforniede og lidt krum- mede. V. Prunastri (Pers.) har et pudeformet, ved Basis lancetformet Stroma, der er stillet paa tværs af Grenen, talrige Sporehuse i hver Kres; den lindes paa Grene af forskellige Arter Primus: Blomme, Kirsebær, Aprikos, Fersken, og gør undertiden nogen Skade for disse ved at angribe de levende Grene; navnlig fra Amerika meddeles om ret betydelig Skade paa Blommetræer, foraarsaget af denne Svamp. Mamiania har et tydeligt sort Stroma, hvori Sporehusene er indsænkede; disse dannes allerede paa de levende Blade, men mod- nes dog først paa de visne; hvert Sporehus er forsynet med et langt, tyndt, sort Næb, som rager frem paa Undersiden af Stroniaet; Spo- rerne aflange, enrummede, farveløse. M. fimbriata (Pers.) er ikke sjælden allerede midt om Sommeren paa Blade af Avnbøg, især yngre Træer; undertiden er Flertallet af Bladene bedækket med de talrige, smaa, sorte Skorper, hvert med flere Sporehuse; den er dog ikke af videre Betydning. — M. Co ry li (Batsch) har kun et enkelt Sporehus i hvert Stroma, men af disse findes mange sammenhobede i Krese eller Grupper, omgivne af en gul Rand; den snylter paa levende Hasselblade, men er sjælden hos os og uden Betydning. Botryosphaeria Ros ae (Fr.) snylter paa levende Stammer og Grene af dyrkede og vildtvoksende Roser, hvor den danner runde, hvælvede, sortegraa Puder af indtil en Centimeters Størrelse, med kresstillede Sprækker og rynket Overflade. I dette Stroma er Spore-