Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

486 SVAMPEFAMILIERNE. husene helt nedsænkede; Sporesække kølleformede, Sporer ellipso- idiske, farveløse eller bleggule. I Haver, især paa højstammede Roser, hvor Hunderose er anvendt som Grundstamme. Den er dog ikke af nogen større Betydning. Quaternaria Persoonii Tulasne paa Bøgegrene, som derved gerne faar en rødgul Farve. I Barken dannes talrige svagt hvælvede Puder, dækkede af Yderbarken og bestaaende af et Stroma med sædvanlig fire i Kvadrat liggende Sporehuse, som med deres Mun- dinger rager frem i en lille Skive, omgivne af en fin sort Cirkellinie; Sporesække langstilkede, Sporer valseformede, krumme, brunlige. Den kan næppe siges at være snyltende, men den optræder over- mande hyppig paa undertrykte eller paa anden Maade hensygnende Bøgegrene og bidrager til deres hurtigere Ødelæggelse. Knopcelle- formen (Libertella faginea Desm.) ses meget hyppig paa fældede Bøgestammer, paa Favnebrænde o. lign., som henligger paa fugtige Steder, og er meget iøjnefaldende, idet der af hvert Stroma udvikles en lang, livlig rødgul Ranke, bestaaende af utallige haarformede, buekrummede Knopceller; Barken kan i lange Strækninger helt be- dækkes med et saadant gult, krølhaarlignende Lag. Diat rype har el kraftigt udviklet, sort Stroma, der tilsidst er fritstillet og bedækket med fine spidse Vorter af de fremragende Mundinger fra de nedsænkede Sporehuse, hvis Sporesække og Sporer ganske lignei' Quaternarias. D. Stigma (Hoffm.) danner vidt ud- bredte, millimetertykke, først brune, senere sorte, haarde Skorper, som skyder liarken til Side og ofte omspænder hele Grenen i lange Strækninger; meget almindelig paa mange Løvtræer, især Bøg. — 1). disciformis (Hoffm.) danner paa sygnende eller døde Bøge- grene talrige graasorte, kresrunde, 2—-3 Millim. brede Skiver, med en Snes eller flere kulsorte Prikker, nemlig Mundinger af Sporehuse. Begge disse overalt optrædende Svampe bidrager til en hurtigere Udtørring og Forraadnelse af Trægrene; de kan ogsaa begge optræde paa i Forvejen af andre Aarsager syge Stammer. Melogramma sp i ni ferum (Wallr.) danner sorte, hvælvede Puder af 2—3 Millim. Bredde, som indeholder indtil en halv Snes Sporehuse med forlængede, knudrede Næb, der som Torne rager frem af Stromaet; talrige saadanne Puder er tæt samlede eller endog sammenflydende og danner vidt udbredte Skorper paa sygelige Ste- der af Bøgestammer og navnlig paa blottede Rodtæer. Sporerne er valseformede med liere Rum, hvoraf de yderste er farveløse, de øv- rige brune. Den er ikke parasitisk, men bidrager til yderligere Ødelæggelse af de af andre Aarsager sygnende Bøgetræer. Ustulina maxima (HaIler) træffes hyppig paa sygelige Steder af forskellige Løvtræer, især Bøg, men trælles ogsaa paa Ahorn,