Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

NECTRIACEAE. 487 Ælm, Avnbøg, Ask, Hestekastanie. Den danner store, sammenhæn- gende Skorper, som paa endnu levende Træer kan naa 1—2 Meter op ad Stammen fra Grunden af, i alt Fald paa den ene Side. Disse Skorper (Stroma) er i Begyndelsen læderagtige, af askegraa Farve, hidrørende fra de af Hyferne udviklede, farveløse Knopceller; senere bliver de brune, tilsidst sorte, tykke og bulede, kulagtig haarde og sprøde, med fine spidse Vorter paa Overfladen, hidrørende fra Mun- dingerne af de i Stromaet nedsænkede Sporehuse, som indeholder de tenformede, sorte Sporer. Den træffes især paa mosgroede Bøge- stammer, hyppigst i de Fordybninger, som findes ved Foden af samme, mellem Rodtæerne. Daldinia concentrica (Bolton) har et ejendommeligt, næsten kugleformet, sort Stroma af indtil 6 Centimeters Tykkelse, som i Gennemsnit viser sig tydelig koncentrisk bæltet, med afvekslende graa og sorte Ringe; i det yderste Lag er Sporehusene indsænkede, uden at rage frem med Mundingerne, saa at Overfladen er glinsende glat. Paa Stammer af endnu levende Løvtræer, især Birk, Æl, Hestekastanie, men ikke saa almindelig, at den kan have nogen Be- tydning. Xylaria. Hertil hører flere som Tømmersvampe skadelige Arter. De udmærker sig ved at have et opret, kølleformet eller grenet, flere Centimeter højt, sort Stroma, i hvis Overflade Spore- husene er indsænkede; Sporerne er enrummede, sorte. X. p o ly- mor p ha (Pers.) har hobevis samlede, 6—7 Centim. høje, tykt kølleformede Frugtlegemer. Den vokser paa gamle Træstubbe i Skoven, paa beskadigede Steder ved Grunden af endnu levende Bøge- stammer, men især paa oparbejdet Tømmer, paa Fodstykker i Huse, paa jordfyldte Trækar i Væksthuse, hvor man ofte kan finde en hel Krans af disse Frugtlegemer paa Karrets indre Side. — X. Hypoxy- lon (Linné) er overmaade hyppig paa Træstubbe, hvorfor den kal- des »Stødsvamp«; den fremragende Del er 4—6 Ctm. høj, hjorte- takformet med flade Grene, som i Begyndelsen er hvidmclede af Knopceller, medens Stokken er sortfiltet. Senere forsvinder de flade Grene og Stokken bærer en valseformet, vortet Kølle, der indeholder Sporehusene. Ogsaa denne Art optræder som Tønimersvamp paa fugtige Steder, især i Væksthuse. 18. Familie. Nectriaceae. Denne Familie afviger væsentlig kun fra Kærnesvampene ved at Sporehusenes Væg er af blødere, læderagtig, kødagtig eller hindeagtig Beskaffenhed og at den er livlig farvet, oftest rød eller gul, aldrig sort og kulagtig skør som hos forrige Fa-