Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

488 SVAMPEFAMILIERNE. milie. løvrigt er Sporehusene kugleformede eller karaffelformede, ofte mere eller mindre nedsænkede i et Stroma af samme Be- skaffenhed og Farve som Sporehusene, sædvanlig med en vorte- formig Munding. Sporerne af meget forskellig Form hos de enkelte Slægter; hos alle de her omhandlede er de farveløse. De er i Regelen forsynede med Knopceller, som ofte er meget karakteristiske. Der er forholdsvis ikke mange Arter, som har plantepatologisk Betydning, men nogle af disse hører til de far- ligste og hyppigste Snyltere. Neetria. En paa Arter rig Slægt, som dels indeholder Snyltesvampe, dels Raadsvampe. De Arter, som har Betydning i Plantepato- logien, har blodrøde eller cinnoberrøde Sporehuse, af hvilke sædvanlig flere er tæt sammenhobede paa et tyndt Stroma eller de sidder paa Overfladen af et større, pudeformet Stroma, som i begge Tilfælde tidligere har udviklet Knopceller. Sporesækkene er valseformede, Sporerne ellipsoidiske, torummede, farveløse. De frie Knopceller, der er af forskellig Form, har tidligere væ- ret henførte til Fusarium og Tubercularia. Nectria ditissima Tulasne. Den foraarsager hos mange Løvtræer kræftagtige Sygdomme, som man har kaldt »Bøgekræft«, »Askekræft«, »Frugttræernes Kræft« osv.1)- For at Svampens Hyfer kan trænge ind i Træerne udkræves et Saar, som dog kun behøver at være over- fladisk, saa at Barken er gennembrudt ind til Bast eller Dan- nelsesvæv, og som kan skyldes mange forskellige Aarsager: sugende eller gnavende Insekter, Musegnav, Vildtbid, Hagelslag, Frost m. m. I meget vaadt Vejr kan dens Hyfer endog trænge ind gennem de opsvulmede Barkporer. Under Kampen mellem Svampen og Træets Evne til Nydannelse opstaar meget forskel- lige Former af Kræftsaar hos de forskellige Træarter, som an- Angaaende denne Svamps Optræden i vore Skove findes udførligere Med- delelser i »Tidsskrift f. Skovbrug« Bd. IV, S. 170 — 175 (1880); Bd. VI, S. 290—294 (1883); Bd. XII, S. 206—212 (1890); »Tidsskrift f. Skovvæsen« Bd. III A, S. 93 (1891); Bd. V B, S. 112 (1893); Bd. VIII B, S. 120 (1896). — Den første fyldige Fremstilling af Svampens Udvikling og dens Angreb paa Bøg er meddelt af Rob. Hartig i »Untersuch. aus dem forstbotan. In- stitut zu Munchen«, S. 109 o. flg. (1880).