Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

NECTRIACEAE. 489 gribes. I Kræftsaarene og deres nærmeste Omgivelser, saa langt Myceliet er naaet, udvikles først en Del smaa, hvide, flade Pu- der, bestaaende af et svagt udviklet Stroma, der bærer Knop- celler af forskellig Størrelse, de mindre enrummede, de større med flere Skillevægge, valseformede og svagt krummede (Fu- sarium). Lidt senere fremkommer af samme eller et lignende Stroma de hobevis stillede, meget smaa, kugleformede, blodrøde Sporehuse. Baade Knopceller og Sporer spirer meget hurtig efter deres Modning, paa fugtigt Underlag efter nogle faa Timers Forløb. Ved at stikke en Knivspids, der er dyppet i Vand med Sporer, ind gennem Barken til Bast og Dannelsesvæv, fremkal- des snart et Kræftsaar ved Sporernes Spiring. Fig. 203. Nectria ditissima Tul. a—c. Knopceller. — d. En Sporesæk med 8 Sporer. — e. To Sporer, a—d (500 G. forst.; e 1200 G. forst. Kræftsaarenes hele Form og Udvikling kan henføres til to væsentlig forskellige Typer; for den ene af disse kan Bøge- kræften tjene som Eksempel. For Bøgen er Nectria ditissima vistnok for Tiden den værste Fjende her til Lands. Den optræder hyppig overall hos os i unge, tætte Bevoksninger, især i en Alder af 5 til 20 Aar, baade paa Stammer og Grene, foraarsagende lange Revner og Sprækker, som vedbliver at udvide sig og farves sortagtige; idet Myceliet gennemvæver Bark og Bast, hurtigst i Aksedelenes Længderetning, og breder sig lidt ind i Veddet, der farves graat, navnlig gennem Marvstraalerne og i Vedparenkymet, udtørres Barken, der sprænges og falder stykkevis af. Den ene Gren efter den anden faar gule Blade og gaar ud, og naar de yngre