Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
494
SVAMPEFAMILIERNE.
forskellig Alder; ofte er her Kræftsaarene omgivne af store,
sorte Kranse af opsvulmede og misdannede Barkdele; hos Asken
trælles ogsaa ofte store, uregelmæssige, rynkede Svulster, i hvis
Revner findes Sporehuse af den omhandlede Svamp, saa at man
maa antage, at denne staar i Forhold til disse Knuder, der dog
rimeligvis opstaar som en Følge af en Kombination med andre
Aarsager, muligvis Frostskade. — Kræft hos Eg har samme
Udseende som hos Ask, men er temmelig sjælden; den træffes
hist og her paa Egene i de jydske Purrekrat. — Hos Lind
(Tilia parvifolia) har jeg set ganske lignende Kræftsaar paa en
Del ca. 30-aarige Træer i Ulfshale Skov paa Møen. — Ogsaa
Hvidpil og Gulpil (Salix alba og S. vitellina), Sølvasp og
O n la ri sk Poppel træffes afog til med Kræftsaar, foraarsagede
af denne Svamp.
Hvad Helbredelses- og Forebyggelsesmidler angaar
er det jo navnlig i Haven at man er i Stand til at foretage en
Del. Men ogsaa i Skoven kan dog udrettes noget til at fore-
bygge den stærke Udbredelse af Sygdommen. De meget tælle
og mørke, unge Bøgebevoksninger, hvor Svampen især huserer
saa stærkt, bør gennemhugges tidligere og stærkere end det ellers
vilde være rigtigt, og selvfølgelig bør ved en saadan Udhugning
fortrinsvis de angrebne Træer fjernes. Ved at bortskaffe Græs-
set om de unge Træer vil man jo baade formindske Faren for
Musegnav og ved den derved frembragte tørrere Luft om Stam-
merne bidrage til at vanskeliggøre Sporernes Spiring. Nedskæ-
ring og Opbrænding af de kræftsyge Grene vil jo navnlig komme
til Anvendelse i Frugthaven, og det samme gælder Udskæring
af Kræftsaarene paa Stamme og tykkere Grene, hvilket bør ske
i Tiden Oktober til Marts og foretages saa dybt, at alt det af-
farvede, brune og graa, af Svampens Hyfer gennemvævede Ved
bortskæres, det friske Saar gøres saa glat som muligt og be-
stryges med opvarmet Stenkulstjære eller dækkes med Podevoks
eller en hertil særlig egnet Salve. Bestrygning med Kalkmælk
blandet med Terpentinolie eller Overbrusning med Petroleums-
Emulsion for al dræbe Barklus og Skjoldlus, Badning af Kræft-
saarene med en stærk Opløsning af Jærnvitriol, Overbrusning
med Bordeauxvædske eller Overpudring med Talk-Blaasten, for
at hindre Svampens Knopceller eller Sporer i at spire paa
Træerne, anvendes mange Steder med god Nytte og har navnlig
vundet megen Udbredelse i de store Frugthaver i Nord-Amerika
Planter og Podekviste Ira fremmede Haver bør nøje undersøges
med Hensyn til denne Svamp, for ikke at indføre den hvor den
ikke allerede er til Stede. Snegle, som i vaadt Vejr glider op