Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

NECTRIACEAE. 495 og ned ad Træstammerne, bidrager vistnok en Del til at brede Svampen ved at medføre Sporer og Knopceller, som dels hæn- ger ved deres klæbrige Krop, dels fortæres af Sneglene, som begærligt æder Svampen og til Dels afgiver de nævnte Forme- ringsredskaber i ufordøjet Stand1)- Man tilskriver ofte en .kold, stærkt leret Jordbund at være Aarsagen til Kræft hos Frugt- træerne, hvad der dog kun for saa vidt er rigtig, som den gør Træerne mindre modstandsdygtige mod Svampens Angreb. Af Betydning er det ogsaa, at de forskellige Æblesorter er saa ulige modstandsdygtige mod Kræft. Del har imidlertid mindre Inter- esse at anføre Navne paa de mest og mindst modtagelige Sorter, da denne Egenskab ikke er ens alle Vegne hos samme Sort, men synes at være afhængig af forskellige Faktorer, Jordbunds- forhold m. m.; en Frugtsort, som er fremkommen og viser sig modstandsdygtig mod Kræft i et varmere og tørrere Klima, be- høver ikke at bevare denne Egenskab, naar den flyttes til en koldere Egn, og omvendt. Desuden kan den ene Æblesort jo ikke uden videre erstatte den anden, saa at man ofte finder Anledning til at dyrke de anerkendt gode, men lidet modstands- dygtige Sorter, selv med Risiko for at de bliver kræftsyge. Des- værre synes flere af de fineste og bedste Æblesorter at høre til de hyppigst af Kræft angrebne, saasom: Graastener, Nonnetilter og Passe pomme rouge, af mindre fine Sorter: Hawthornden og Cellini. Man kan endelig sige, at hvad der kan gøres for at bevare Bladene paa Træerne sunde og i Funktion, saasom ved at forhindre Angreb af Svampe og Insekter paa Bladene ved Hjælp af Kemikalier, ogsaa vil tjene til at beskytte mod Kræft paa Stammedelene, da Bladene skal danne de organiske Stoffer, som blandt andet tjener til en kraftig Udvikling af Grenene og deres Bark. Nectria Cucurbitula (Tode) Er. Den angriber, i Modsætning til forrige Art, alene Naale- træer. Den foraarsager ikke Kræftsaar, men ved at dræbe Dan- nelsesvæv og Bast gaar mange Træer ud som Følge af Angrebet, medens andre bliver toptørre. Hvad dens Formeringsorganer angaar, ligner den meget N. ditissima, men bande Knopceller og de højrøde, tilsidst rødbrune Sporehuse er større, de sidste af Græskarform, hvad der har givet Anledning til dens Arts- x) Paul Nypels: »Les parasites des arbres du bois de la cambres«, Extrait des Annales de la société beige de Microscopie, T. XXIV pag. 22, 1899.