Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

 NECTRIACEAE. 501 Polystigma ochraceum (Wahlenb.) Den optræder paa de grønne Blade af Hæg (Prunus Padus) og kendes let fra den forrige Art ved at danne større, orange- gule Pletter. Den er meget hyppig i Norge og Sverige; her fra Landet er den kun bemærket et enkelt Sted i det nordlige Jylland. Skedesvamp. Epichloe typhina (Pers.). En alene paa Græsarter snyltende Svamp, som bliver meget iøjnefaldende ved at danne et sammenhængende, skorpeagtigt Stroma, som beklæder den øverste udviklede Bladskede. Dette Stroma bliver, alt efter Værtplantens Størrelse, 1—6 Ctm. langt, først kridhvidt med fløjlsagtig Overflade og udviklende en Mængde, meget smaa ægformede Knopceller, senere bliver det tykkere, voksagtigt, livlig guldgult, tilsidst brungult. I dette Stroma er de ægformede, tætstillede Sporehuse nedsænkede, saa at kun de kegleformede Mundinger rager frem, hvorved hele den kolbeformede gule Svamp bliver finvortet. De valseformede Sporesække indeholder olte lange traadformede Sporer. Da sæd- vanlig alle Straa fra samme Rod samtidig angribes paa nævnte Maade, maa man antage, at Smitten finder Sted paa et meget tidligt Tidspunkt, straks efter Frøets Spiring, og Myceliet van- drer derefter op gennem Marven, indtil det naar det øverste S længelied, hvor der finder en rigelig Udvikling af Hyfer Sted og hvor det omtalte Stroma udvikles. Hermed standser i Re- gelen Straaets Vækst, saa al Skridningen ikke finder Sted; i enkelte Tilfælde skyder Toppen frem, men bliver da enten ved Grunden eller i Spidsen beklædt med Svampens Stroma. Skedesvampen angriber aldrig Kornarterne, men derimod en Mængde forskellige, baade dyrkede og vildtvoksende Græsser, hyppigere i Skove og overhovedet beskyggede Steder end paa aaben Mark. Oftest træffes den paa Hundegræs, Fioringræs, Almindelig Rapgræs, Rød Svingel, Fløjlsgræs, Gulaks, sjældnere paa Thimothé; jeg har noteret dens Optræden her i Landet paa 16 forskellige, dyrkede og vildtvoksende Græsarter1). Und- tagelsesvis optræder den i saadan Mængde i Græsmarken, at den gør kendelig Skade, men man har dog Eksempel paa, at Disse er: Agropyrum repens, Phleum pratense, P. Boehmeri, Anthoxanthum odoratum, Psamma baltica, Calamagrostis arundinacea, Agrostis alba, A. vulgaris, Milium effusum, Holcus mollis, Poa trivialis, P. nemoralis, Fe- stuca rubra. Bromus mollis, Schedonorus Benekeni, Dactylis glomerata.