Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

500 SVAMPEFAMILIERNE. klippede Buksbomhækker, som den undertiden ganske ødelæg- ger, idet den ene Gren efter den anden visner hen og større Partier af en saadan Hæk kan gaa ud i Løbet af et Aars Tid. Det er sandsynligvis gennem de ved Klipningen frembragte Saar, at Svampen faar Indpas. Saasnart det opdages, at en Gren er angreben, bør den nedskæres førend Sygdommen griber videre om sig. Polt] stigma. De faa herhen hørende Arter er ægte Snyltesvampe, som alene optræder paa Blade, hvori de danner skorpeagtige, livligt farvede, røde eller gule Stromata, som er lidt tykkere end selve Bladet og af noget kødet eller voksagtig Beskaffenhed. Stromaet er synligt paa begge Bladsider, men de i samme nedsænkede Pyknider og Sporehuse har deres prikformede Mundinger alene paa Undersiden. I Sommertiden, medens Bladene er grønne, udvikles kun Pyknider, der indeslutter de traadformede, med en krogformet Spids forsynede Knopceller (af nogle tydet som befrugtende Spermatier), der træder ud af Mundingen som en rødlig Ranke. I Løbet af Vinteren, naar de nedfaldne Blade er henraadnede, udvikler sig i det tilbageblevne Stroma, som nu er bleven mørkebrunt, de egentlige Sporehuse med talrige Spore- sække og aflange, farveløse Sporer, der med mekanisk Kraft slynges ud i Luften paa den Tid, Værtplanten har begyndt sit Løvspring. Polystigma rubrum (Pers.). De rundagtige, 1/2 til 1 Ctm. brede, svagt hvælvede Stroma- pletter er først rosa, senere teglstensrøde; de stikker stærkt af mod de grønne Blade og optager ofte Halvdelen af disse. Un- dertiden er næsten alle Blade paa samme Busk eller Træ rød- plettede heraf. Den er meget almindelig paa Slaaen, sjældnere paa Kræge. I Udlandet optræder den mange Steder skadelig i Haverne for Blommetræer. For at bekæmpe Sygdommen, maa man om Efteraaret sammenrive de nedfaldne Blade under Blommetræerne og om Foraaret grave under Træerne for at dække de tilbageblevne Stromata og derved gøre dem uskadelige.