Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
NECTRIACEAE. 499 Grad, paa Grene af alle vore almindeligt dyrkede Arter af Gran og Fyr. Det er dog muligt eller vel endog sandsynligt, at der skjuler sig flere, i alt Fald biologisk forskellige Arter under hvad man kalder Nectria cinnabarina. Hvad Helbredelses- og Forebyggelsesmidler angaar maa særlig nævnes, at man bør nedskære de med de røde Pu- der besatte Grene og overhovedet fra Haven bortfjerne alle de døde Stammer og Grene, som bærer disse Puder. Man bør endvidere søge at hindre dybe Saar, især ved Grunden af Træerne, foretage Beskæringer paa Tider, da Vejret er tørt og Sporernes Spiring derfor ikke let finder Sted, samt behandle dybere Saar paa saadanne Træer, som Erfaring viser at være særlig udsatte for denne Svamp, med Kultjære. Ogsaa paa urteagtige Planter træffes et Par til denne Slægt hø- rende Arter, som nærmest ligner den sidst omtalte, nemlig N. Brassicae (Ellis), der træffes af og til paa Kaalstokke, og N. S o- lani Reinke paa Kartofler; men disses parasitiske Natur er dog tvivlsom. Nectriella. I Denne Slægt afviger væsentlig kun fra Nectria ved at have enrum mede Sporer. Nectriella Rousseliana (Mont.). Den snylter alene paa Buksbom og foraarsager hyppig Grentørre hos denne Busk. Alle Blade paa samme større eller mindre Gren antager omtrent samtidig en bleggrøn Farve, der lidt efter lidt gaar over i det vissengule. Undersiden af disse Blade bedækkes med et rosenrødt, støvlignende Lag, bestaaende af meget smaa, aflange Knopceller, der udvikles af det hele Bladet gennemvævende Mycel. Endvidere opstaar af samme Mycel talrige kødrøde Puder, ligeledes paa Bladenes Underside; hver af disse er et Stroma, der bryder frem gennem en Spalt- aabning og er ved Grunden omgivet af en Krans af stive Bør- ster, medens det paa hele Oversiden udvikler tenformede Knop- celler. Af samme Stroma frembringes senere, men sjælden paa de endnu fastsiddende Blade, de større kugleformede Sporehuse af rødgul, senere grønlig Farve og forsynede med spredte Haar. Den er meget almindelig hos os i Haver og Kirkegaarde paa 32*