Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NECTRIACEAE.
499
Grad, paa Grene af alle vore almindeligt dyrkede Arter af Gran
og Fyr. Det er dog muligt eller vel endog sandsynligt, at der
skjuler sig flere, i alt Fald biologisk forskellige Arter under
hvad man kalder Nectria cinnabarina.
Hvad Helbredelses- og Forebyggelsesmidler angaar
maa særlig nævnes, at man bør nedskære de med de røde Pu-
der besatte Grene og overhovedet fra Haven bortfjerne alle de
døde Stammer og Grene, som bærer disse Puder. Man bør
endvidere søge at hindre dybe Saar, især ved Grunden af
Træerne, foretage Beskæringer paa Tider, da Vejret er tørt og
Sporernes Spiring derfor ikke let finder Sted, samt behandle
dybere Saar paa saadanne Træer, som Erfaring viser at være
særlig udsatte for denne Svamp, med Kultjære.
Ogsaa paa urteagtige Planter træffes et Par til denne Slægt hø-
rende Arter, som nærmest ligner den sidst omtalte, nemlig N.
Brassicae (Ellis), der træffes af og til paa Kaalstokke, og N. S o-
lani Reinke paa Kartofler; men disses parasitiske Natur er dog
tvivlsom.
Nectriella.
I
Denne Slægt afviger væsentlig kun fra Nectria ved at have
enrum mede Sporer.
Nectriella Rousseliana (Mont.).
Den snylter alene paa Buksbom og foraarsager hyppig
Grentørre hos denne Busk. Alle Blade paa samme større eller
mindre Gren antager omtrent samtidig en bleggrøn Farve, der
lidt efter lidt gaar over i det vissengule. Undersiden af disse
Blade bedækkes med et rosenrødt, støvlignende Lag, bestaaende
af meget smaa, aflange Knopceller, der udvikles af det hele
Bladet gennemvævende Mycel. Endvidere opstaar af samme
Mycel talrige kødrøde Puder, ligeledes paa Bladenes Underside;
hver af disse er et Stroma, der bryder frem gennem en Spalt-
aabning og er ved Grunden omgivet af en Krans af stive Bør-
ster, medens det paa hele Oversiden udvikler tenformede Knop-
celler. Af samme Stroma frembringes senere, men sjælden paa
de endnu fastsiddende Blade, de større kugleformede Sporehuse
af rødgul, senere grønlig Farve og forsynede med spredte Haar.
Den er meget almindelig hos os i Haver og Kirkegaarde paa
32*