Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
508 SVAMPEFAMILIERNE. og som i enkelte Aar med usædvanlig mange Meldrøjer har op- traadt meget heftigt og farligt, hvorom haves flere Beret- ninger fra ældre Tid, især fra Jylland; selvfølgelig er Sygdom- men ikke smitsom og optræder derfor heller ikke som egentlig Epidemi1). Ogsaa Dyr, især Hornkvæg og Fjerkræ, lider ofte meget ved at fortære Meldrøjer og særlig foraarsager den for tidlig Kælvning hos Koerne. For Kvæget er det navnlig de paa Fodergræsser, især paa forskellige Enggræsser, saa hyppig i Mængde forekommende Meldrøjer (af denne og følgende Art), der foraarsager Sygdommen, saavel under Afgræsningen som ved at fortære Høet. For Fjerkræet opstaar Faren ved al man giver det Affaldet fra Kornrensningen, naar der er mange Mel- drøjer i samme. Meldrøjer er iøvrigt ikke uden Værdi, da der bruges ret betydeligt heraf paa Apotekerne, hvoraf det meste indføres fra Udlandet, især fra Rusland. Som Forholdsregler mod Meldrøjer i Sæden maa især fremhæves Nødvendigheden af, ikke alene at rense det til For- maling bestemte Korn, men særlig Udsæden. Frarensningen bør, naar den indeholder mange Meldrøjer, ikke kastes paa Møddingen og derved løres tilbage paa Marken, men opbrændes eller nedgraves. Det er endvidere nyttigt at høste den med Meldrøjer stærkt befængte Sæd saa tidlig som mulig, førend Meldrøjerne er faldne af, for at faa dem bragt med i Hus, hvor det ikke er vanskeligt at faa dem renset fra. Hvad der kan gøres for at faa en ensartet og ligetidig Udvikling af Sæden bragt til Veje, er af stor Betydning for at undgaa en større Mængde Meldrøjer, idet den Smilte, der finder Sted ved Hjælp af de talrige Knopceller, især gaar ud over de senere skredne Aks. Det anbefales ogsaa at afslaa del Græs, som findes i Ran- den af Rugmarken, før det kommer saa vidt, at det udvikler Honningdug, altsaa ogsaa Knopceller, der ellers vilde kunne smitte Rugen, for saa vidt der da her findes Græsarter, der plejer at angribes af Meldrøjer. Endnu fra en saa ny Tid som 1862 haves Meddelelse fra mange Egne om Sygdom, der tilskrives denne Svamp, der det nævnte Aar var optraadt i usædvanlig Mængde; alene i et Lægedistrikt i Jylland var i Følge Indbe- retning fra Fysikatet 221 Mennesker angrebne af »Meldrøjersot«, og ved en Undersøgelse i Thisted fandtes indtil 42 Gram Meldrøjer i hver Pot Rug. — Fra Frankrig foreligger en Meddelelse fra 1770 af en Læge Vétil- lard om, at denne af Meldrøjer foraarsagede Sygdom havde i Sologne for- aarsaget 7 å 8 Tusinde Menneskers Død. Prillieux »Maladies des plantes agricoles« II, 103.