Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
NECTRIACEAE. 507 Af Kornarterne er Rug mest plaget af Meldrøjer og under- tiden kan en halv Snes pCt. af den tærskede Rug bestaa af Meldrøjer; langt sjældnere træffes de i Hvede, hvor de er kor- tere og tykkere; i Byg, navnlig Seksradet Byg, optræder de undertiden i større Mængde1). I Sædhavre synes der aldrig at være fundet Meldrøjer, derimod træffes den af og til i Drap- havre. Hvad dyrkede Fodergræsser angaar, træffes Meldrøjer især meget hyppig lios Rajgræs, Hundegræs og Gulaks. Jeg har her i Landet fundet Meldrøjer hos 52 dyrkede og vildt- voksende Græsarter2), men det har i mange Tilfælde ikke kun- net konstasteres, om de tilhørte denne eller den følgende, iøvrigt meget lignende Art. Den Skade, Meldrøjer anretter, er af dobbelt Natur. For det første bliver jo mange Korn derved ødelagte, som for Korn- arternes Vedkommende navnlig gælder Rugen og for Foder- græssernes Vedkommende især Rajgræs; de berøver jo endvidere Planten en Del Næring, hvilket gaar ud over Udviklingen af de øvrige Korn i Akset eller Toppen; de forringer Høstens Værdi ved det forøgede Arbejde Rensningen af det tærskede Korn for- aarsager. En hel anden Side af Meldrøjerens Skadelighed be- ror paa dens giftige Egenskaber. I tidligere Tider, da man ansaa Meldrøjerens hvide Indre for at være Mel, hvad der gav Anledning til dens Navn, blev den ikke frarenset Rugen, men formalet med denne, og saaledes bragt ind i Brødet. En større Mængde af dette Giftstof3) i Brødet foraarsager forskellige syge- lige Tilfælde, som man med et fælles Navn har kaldt »Mel- drøjersot«, der ytrer sig som en krybende Fornemmelse i Lem- merne, Svimmelhed, Krampe, Lamhed, Koldbrand i Lemmerne, r) Jeg har en Gang set en hel Skæppe Meldrøjer, som fremkom ved Maskin- rensning af Byg. 2) Disse er: Nardus strictus, Brachypodium silvaticum, Loliuni perenne, L. multiflorum, L. Linicola, L. temulentum, Triticum vulgäre, T. monococ- cum, Agropyrum repens, A. acutum, A. junceum, A. caninum, Hordeum vulgäre, H. distichum, H. nudum, H. murinum, H. europæum, Elymus arenarius, Secale cereale, Alopecurus pratensis, A. agrestis, A. geniculatus, Phleum pratense, Anthoxanthum odoratum, Digraphis arundinacea, Psamma arenaria, P. baltica, Galamagrostis Epigejos, C. arundinacea, Agrostis alba, Phragmites communis, Melica altissima, Holcus lanatus, H. mollis, Aira flexuosa, Avena elatior, A. pratensis, A. flavescens, Molinia coerulea, Poa pratensis, P. fertilis, Glyceria distans, G. fluitans, Festuca rubra, F. pra- tensis, F. arundinacea, F. gigantea, Bromus secalinus, B. vestitus, Schedo- norus Benekeni, S. serotinus, Dactylis glomerata. 3) Meldrøjer skal indeholde tre forskellige Giftstoffer: Ergotinsyre, Sphacelin- syre og Cornutin, som hver især har sine skadelige Virkninger.