Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NECTRIACEAE.
507
Af Kornarterne er Rug mest plaget af Meldrøjer og under-
tiden kan en halv Snes pCt. af den tærskede Rug bestaa af
Meldrøjer; langt sjældnere træffes de i Hvede, hvor de er kor-
tere og tykkere; i Byg, navnlig Seksradet Byg, optræder de
undertiden i større Mængde1). I Sædhavre synes der aldrig at
være fundet Meldrøjer, derimod træffes den af og til i Drap-
havre. Hvad dyrkede Fodergræsser angaar, træffes Meldrøjer
især meget hyppig lios Rajgræs, Hundegræs og Gulaks. Jeg
har her i Landet fundet Meldrøjer hos 52 dyrkede og vildt-
voksende Græsarter2), men det har i mange Tilfælde ikke kun-
net konstasteres, om de tilhørte denne eller den følgende, iøvrigt
meget lignende Art.
Den Skade, Meldrøjer anretter, er af dobbelt Natur. For
det første bliver jo mange Korn derved ødelagte, som for Korn-
arternes Vedkommende navnlig gælder Rugen og for Foder-
græssernes Vedkommende især Rajgræs; de berøver jo endvidere
Planten en Del Næring, hvilket gaar ud over Udviklingen af de
øvrige Korn i Akset eller Toppen; de forringer Høstens Værdi
ved det forøgede Arbejde Rensningen af det tærskede Korn for-
aarsager. En hel anden Side af Meldrøjerens Skadelighed be-
ror paa dens giftige Egenskaber. I tidligere Tider, da man
ansaa Meldrøjerens hvide Indre for at være Mel, hvad der gav
Anledning til dens Navn, blev den ikke frarenset Rugen, men
formalet med denne, og saaledes bragt ind i Brødet. En større
Mængde af dette Giftstof3) i Brødet foraarsager forskellige syge-
lige Tilfælde, som man med et fælles Navn har kaldt »Mel-
drøjersot«, der ytrer sig som en krybende Fornemmelse i Lem-
merne, Svimmelhed, Krampe, Lamhed, Koldbrand i Lemmerne,
r) Jeg har en Gang set en hel Skæppe Meldrøjer, som fremkom ved Maskin-
rensning af Byg.
2) Disse er: Nardus strictus, Brachypodium silvaticum, Loliuni perenne, L.
multiflorum, L. Linicola, L. temulentum, Triticum vulgäre, T. monococ-
cum, Agropyrum repens, A. acutum, A. junceum, A. caninum, Hordeum
vulgäre, H. distichum, H. nudum, H. murinum, H. europæum, Elymus
arenarius, Secale cereale, Alopecurus pratensis, A. agrestis, A. geniculatus,
Phleum pratense, Anthoxanthum odoratum, Digraphis arundinacea, Psamma
arenaria, P. baltica, Galamagrostis Epigejos, C. arundinacea, Agrostis alba,
Phragmites communis, Melica altissima, Holcus lanatus, H. mollis, Aira
flexuosa, Avena elatior, A. pratensis, A. flavescens, Molinia coerulea, Poa
pratensis, P. fertilis, Glyceria distans, G. fluitans, Festuca rubra, F. pra-
tensis, F. arundinacea, F. gigantea, Bromus secalinus, B. vestitus, Schedo-
norus Benekeni, S. serotinus, Dactylis glomerata.
3) Meldrøjer skal indeholde tre forskellige Giftstoffer: Ergotinsyre, Sphacelin-
syre og Cornutin, som hver især har sine skadelige Virkninger.