Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
522 SVAMPEFAMILIERNE. Grad skader Træerne; men man finder dog ogsaa ret hyppig Sporehuse udviklede paa de endnu fastsiddende Naale, hvilket navnlig er Tilfældet, naar selve Grenen dræbes af Svampen eller naar den af andre Grunde, f. Eks. Insektgnav, er bleven svæk- ket. Ofte finder man paa mager Bund og paa Steder, hvor Vinden har for stor Magt, at Naalene kun bliver halvt udvik- lede, og i saa Fald er de særdeles hyppigt, ofte overalt paa de unge Træer, besat med Svampens Sporehuse, rimeligvis hid- rørende fra, at Svampen særlig let angriber de saaledes svæk- kede Naale. Skønt Lophodermium pinastri kan angribe mange, maaske alle Arter Fyr, er der dog stor Forskel paa Modstandsevnen hos dem, ligesom paa-den Maade, de angribes. Østerrigsk Fyr (Pinus austriaca) hører til den Gruppe af Fyrrearter, som hos os er mest modtagelig for Sygdommen, medens den i sin Hjemstavn ikke synes at lide heraf1). Sunde og kraftige Be- voksninger paa henved en Snes Aar bliver ofte pludselig an- grebne saa stærkt, at de i faa Aar gaar fuldstændig til Grunde. At Sygdommen viser sig saa usædvanlig heftig hos denne Fyr ligger i, at Svampen ikke nøjes med at angribe Naalene, men at Myceliet trænger ind i Aarsskuddene og dræber disse. De nylig angrebne Grenskud faar el ejendommeligt slapt Udseende, med til Dels tilbagebøjede, lysegrønne, ved Grunden blegbrune Naale; det farveløse Mycel lindes udbredt i disse Skuds Bark og Bast og gaar herfra over i Kortskuddene og ind i Grunden af Naalene. Kort efter bliver samtlige Naale paa hele Skud ræverøde, i hvilken Tilstand de henstaar i længere Tid; tilsidst bliver de afblege.de og graalige, og først da bryder Sporehusene frem, dels paa de endnu fastsiddende Naale, dels naar de er faldne til Jorden. Allerede i Slutningen af Treserne begyndte Sygdommen at vise sig paa »Østerrigerne« i Jylland; nu trues de som bekendt paa Livet overalt her i Landet og henstaar, for saa vidt de ikke allerede er helt døde eller fjernede, med brunrøde Topskud og Grenender. Ødelæggelsen finder Sted under de forskelligste ydre Forhold, lige saa vel paa magre, sandige Heder i Jylland, som paa Øernes lerede og muldholdige Jorder eller Møens kalkrige Bund, saavel hvor de er udsatte for den fugtige Vestenvind i jydske Klitter, som hvor de staar lunt i Læ af omgivende Skov paa Øerne eller i det østlige Jyl- *) Se F. v. Thumen: »Beiträge zur Kenntniss der auf der Schwarzföhre (Pi- nus austriaca) vorkommender Pilze«, 1883, S. 29 (Mittheil. aus d. forsti. Versuchswesen Oesterreichs).