Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

HYSTERIACEAE. 523 land. Paa de saaledes dræbte Skud indfinder sig sædvanlig snart forskellige Raadsvampe med brune, leddede Hyfer, der yderligere bidrager til Ødelæggelsen og til at skæmme Træerne. Særlig karakteristisk for denne Sygdom hos Østerrigsk Fyr er de ejendommelige, korte, rosetformede Dværgskud, som saa hyppig udvikler sig tæt nedenfor det døde Parti, og som altid opstaar ved at der kommer Livsvirksomhed i nogle Skedeknop- per; disse Rosetskud, der søger at erstatte de tabte Dele, bliver dog i Regelen snart selv angrebne af Svampen og gaar til Grunde. I fugtige og kolde Somre breder Sygdommen sig stærkest, medens den ingen Fremgang har i tørre og varme Somre. Fra de let angribelige Østerrigske Fyr synes Smitten ofte at overføres paa andre i Nærheden voksende Fyrrearter. Det er forholdsvis faa Steder, og da navnlig smaa Bevoksninger eller enkelte spredte Træer i Blandingsskov, hvor de østerrigske Fyrrer endnu er fuldstændig friske, og det vil ikke være til- raadeligt at kultivere større Arealer med dette Træ saa længe man ikke enten ved Udvikling af haardføre Stammer (Racer) af hjemmeavlet Frø eller ved Behandling med afsvampende Kemikalier formaar at holde Svampeangrebet i Ave1). Korsikansk Fyr (Pinus corsicana), som jo staar meget nær Østerrigsk Fyr, forholder sig væsentlig paa samme Maade som denne, lige over for den omhandlede Svamp; men da den dyrkes sjældnere, haves kun faa Erfaringer i saa Henseende. Kyst lyr (Pinus maritima) er lige saa plaget af denne Svamp som Østerrigsk Fyr, og paa de faa Steder, den har været dyrket her i Landet i sluttede Bevoksninger, er den gaaet fuld- stændig til Grunde som Følge heraf. Ogsaa hos Kystfyr breder Myceliet sig i Aarsskuddene, som da gaar ud og bliver brune; de nedenfor den dræbte Del udviklede Skedeknopper danner ikke korte Rosetter, som hos de foregaaende, men meget lang- strakte, slanke og kortvarige Skud. For Skovfyr (Pinus sil vest ris) er denne Sygdom for saa vidt af større Betydning, som den dyrkes i langt større Omfang end de foregaaende Fyrrearter. Svampens ødelæggende Virk- somhed for de 1—3-aarige Fyrreplanter i Planteskolen er alle- rede ovenfor omtalt; men ogsaa de udplantede Træer, i alt J) Ch. Liitken »Iagttagelser over Pinus Laricio i Danmark« (Tidsskr. f. Skov- væsen 3. Bd. S. 110 o. flg., 1891) udtaler sig forhaabningsfuldt om den østerrigske Fyrs Fremtid hos os og henviser til Erfaringer angaaende dens gode Sundhedstilstand et Par Steder i Blanding med Hvidgran og end- videre til en formentlig større Modstandsevne mod Svampen hos Træer, fremkomne ved Saaning paa Blivestedet fremfor ved Plantning.