Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

524 SVAMPEFAMILIERNE. Fald indtil en Alder af omtrent 30 Aar, lider meget af Naale- fald, foraarsaget af denne Svamp. Virkningen er dog ikke saa akut som hos Østerrigsk Fyr, idet Myceliet kun hos de 1-—2- aarige Planter trænger ind i s^lve Stænglen; senere holder det sig, i all Fald i Regelen, alene til Bladene, hvorfor Knopperne holder sig friske lige indtil hele Træet er ved at dø. Efter- haanden bliver Toppen tyndere og i altfor mange Tilfælde gaar Træerne ud i en yngre Alder, hyppigst hvor Jordbunden er mager eller hvor de er særlig udsatte for Vestenvinden, hvor de altsaa har flere Vanskeligheder at kæmpe imod og hvor deres svækkede Tilstand yder mindre Modstandskraft mod Svampen. I milde Vintre og fugtige Somre anretter Sygdommen størst Skade og vinder mest Udbredelse, da Sporehusene kun aabner sig og Sporerne kun spirer i vaadt Vejr. — Særlig mærkeligt er det, at Sygdommen saa godt som ikke viser sig i de natur- lige, selvsaaede Fyrreskove i Norge og Sverige; i talrige Fyrre- skove eller Blandingsskove med Fyr, som jeg har besøgt i de nordlige Dele af Sverige og i de mellemste Dele af Norge, har jeg forgæves søgt efter Angreb af Lophodermium pinastri paa Skovfyr, medens Sygdommen optræder ganske som hos os i de sydlige Dele af Sverige og ligeledes i Egne af Norge, hvor man har begyndt at dyrke Fyr ved Udplantning fra Frøbede, som efter lokale Meddelelser var tilsaaet med Frø af sydlig Her- komst. — Denne Sygdom paa Skovfyr er vistnok gammel her i Landet; det er sandsynligvis den, der allerede for over hun- drede Aar siden omtales som ødelæggende for Fyrrekulturen i Jylland og som stadig senere har været Aarsag til at de mange Forsøg, som gennem hele det forløbne Aarhundrede har været gjort for at kultivere Skovfyr i Jylland, har vist sig temmelig frugtesløse1). Bjærgfyr (Pinus montana) er den af vore almindeligere dyrkede Fyrrearter, der viser den største Modstandsevne mod denne Svamp og kan saaledes stilles i tredie Række med Hen- syn til Modtageligheden for Angreb. Allerede de unge Planter i Frøbedene er langt sjældnere angrebne af Svampen, og paa de udplantede Bjærgfyr er det i Almindelighed kun enkelte be- skadigede Grene eller af anden paaviselig Grund hensygnende Træer, som bliver angrebne af Lophodermium pinastri. Nogle faa Steder har jeg set Bjærgfyr med angrebne Grene, ganske paa samme Maade som hos Østerrigsk Fyr, men netop paa Dalgas i Hedeselskabets Tidsskrift 1882, S. 32. A. Oppermann i Tidsskr. f. Skovbrug X. 67.