Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

534 SVAMPEFAMILIP2RNE. cina (Pers.) er meget hyppig paa unge, hensygnende Egegrene, hvilke den sandsynligvis angriber allerede i frisk Tilstand; Spore- husene udvikler sig under Overhuden, optræder selskabeligt og dan- ner aflange, bugtede, sædvanlig paa tværs for Grenene stillede, undertiden lidt grenede Puder, som i Begyndelsen er graaduggede, senere sortagtige, forsynede med en dyb, bleg Længdefure. 22. Familie. Bægersvampe. Pezizaceae. Bægersvampene er en paa Arter særdeles rig Familie, men del aldeles overvejende Flertal er Raadsvampe, der vokser paa døde Plantedele af allehaande Art. Kun et forholdsvis ringe Antal Arter optræder paa Kulturplanter som skadelige Snyltere, men nogle af disse hører rigtignok til de hyppigste og farligste lor visse dyrkede Planter. De altid aabne Frugtlegemer (Bæg- rene) er af kødet, voksagtig, sjælden læderagtig Beskaffenhed, i Regelen af lys Farve; de har Form som et Bæger, Krukke, Skaal eller Skive, nogle med, andre uden Stilk, glatte eller haa- rede. Sporelejet lindes altid paa den opad vendte, sædvanlig konkave Flade og bestaar af palisadestillede, valseformede Spore- sække, omgivne af talrige Safttraade. Sporerne er sædvanlig meget simpelt byggede, aflange, enrummede, farveløse. Disse bægerformede Frugtlegemer er at anse for Sporehuse, der i Ste- den for, som hos Kærnesvampene, kun at have en lille Pore eller Kanal i Spidsen, derimod under Udviklingen aabner sig mere eller mindre, saa at de hos nogle ved Modenheden kan blive helt skiveformede eller endog faa et konvekst Sporeleje. Størrelsen af Frugtlegemerne varierer hos de forskellige Arter fra næppe 1 mm. til liere Ctm. Scleroderris fuliginosa (Pers.). Den danner under Yderbarken af forskellige Pilearter et sort Stroma, som i Begyndelsen meget ligner Cryptomyces maxi- mus, med hvilken den ofte optræder i Selskab, ligesom den og- saa foraarsager ganske lignende Ødelæggelser af Pilegrene; den træffes paa Grene af indtil et Par Ctm.’s Tykkelse, og de an- grebne Partier svulmer sædvanlig tenformigt op og bliver ofte sammentrykte og misdannede paa forskellig Vis. Under sin videre Udvikling er den let kendelig ved at Stromaet bærer tal- rige tætsiddende, aabne Pyknider, som i vaadt Vejr ligner Alge- laver (Collema) og som indeholder tyndt tenformede, firerummde Knopceller; derefter udvikles de egentlige Frugtlegemer i Fonn