Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

BÆGERSVAMPE. 539 virker at Barken stykkevis sprænges løs paa Grænsen af Kræft- saaret. Trods dette Korklag kan der dog om Efteraaret paany trænge Hyfer ind i nye Bastlag fra det i Veddet levende Mycel. Af Formeringsorganer danner Myceliet først nogle smaa, blege, vorteformede Pyknider, der udvikler yderst smaa, bønne- formede Knopceller, hvis videre Skæbne ikke kendes. Senere opstaar paa Kræftsaarene de egentlige Frugtlegemer, der først viser sig som snehvide Vorter, der efterhaanden svulmer op og forvandler sig til meget kortstilkede eller næsten siddende, med hvid Laad beklædte Skaale, som ved Modenheden aabner sig og frembyder en livlig orangerød Skive, der stikker stærkt af mod den hvide, laadne Rand. Skiven bestaar af Saftlraade og de mellem samme lejrede, valseformede Sporesække, der hver indeholder otte i Række stillede, ellipso- idiske, farveløse Sporer. Disse Skaale bliver tilsidst 2—3 mm. brede, og de bruger lien ved et Aar til deres fulde Udvikling og Modenhed, saa at de kan træffes til enhver Tid af Aaret, men de aabner og lukker sig eftersom Luften er fugtig eller tør; paa de dræbte Grene ud- vikler Frugtlegemerne sig senere overalt, ogsaa udenfor Kræftsaarene. Sporerne udtømmes henad Efteraaret. Paa de unge Grene bliver Sygdommen let bemærkelig kort efter Løvspring, idet Naalene paa Kortskuddene bliver gule og visner i halv udviklet Tilstand ovenfor det Sted, hvor Svam- pen har sit Sæde og hvor der sædvanlig dan- nes en Svulst, der bærer de omtalte Pyknider. De ældre Grene eller Stammer bliver misdan- Fig 227. Lærke- kræft. Dasy- scypha Willkom- mii (Hartig). Et Stykke Lærke- bark med Frugt- legemer. Naturl. Størrelse. nede derved, at der sker en stærkere Tilvækst af de af Svampen endnu ikke angrebne, nærmeste Dele, saa at Grenen sædvanlig faar en større Bredde og en Udvidelse paa den modsatte Side af Kræftsaaret; dette har sædvanlig en større Udstrækning paa langs end paa tværs af Stammen eller Grenen og omspænder ofte Halvdelen af samme før den gaar ud. Lærkekræftsvampen har oprindelig hjemme i Højalperne, hvor Lærken dog i de luftige Omgivelser viser saa stor Mod- standskraft, at Svampen ikke gør den synderlig Skade. Efter- haanden som Kulturen af Lærketræet bredte sig over hele Mellemeuropa, fulgte Svampen med og har her anrettet saa overordentlig Skade, at hele Bevoksninger er gaaet til Grunde,