Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

542 SVAMPEFAMILIERNE. Bevoksninger viser Sygdommen sig altid mere intensiv; her kan Smitten foregaa langt lettere fra Træ til Træ. Frisk og ud- tørrende Luft er en af de vigtigste Faktorer til at bekæmpe Svampenx). Lærken trives derfor bedst paa frit beliggende, sollyse Sydhælder, naar Jordbunden er tilstrækkelig næringsrig til at Træet ved sin raskere Vækst bedre kan modslaa Svampe- angrebet; langsomt voksende Træer bliver fortrinsvis kræftsyge. I Danmark har Lærkekræften huseret i alt Fald fra Tredi- verne i forrige Aarhundrede, hvorom der foreligger mange Efter- retninger, ligesom Lærkens Sygelighed ofte har været diskuteret ved forstlige Møder* 2). Nu findes Sygdommen næsten overalt lier i Landet, hvor der dyrkes Lærk, men i forskellig Grad efter de ydre fysiske Forhold3). Den optræder snart i Planteskoler med for indesluttet Beliggenhed, snart i unge, tætte Bevoksninger med højt Græs, som forøger Luftfugtigheden om Planterne, snart i ældre Bevoksninger, hvor Luften af en eller anden Grund hol- der sig særlig fugtig. Som Midler til at bekæmpe Sygdommen haves Fingerpeg i de omtalte Forhold, som begunstiger Svampens Udvikling. Der kan tilføjes, at en tidlig og stærk Udhugning maa anbefales, ligesom Nedskæring af de kraftige Grene og disses Fjernelse fra Skovbunden; Svampen kan nemlig længe vedblive at fruktificere paa de afhuggede Grene og her er den saa meget farligere, som Sporerne i den fugtige Luft læt ved Jorden modnes rigeligt, medens de højere til Vejrs udviklede Frugtskaale har vanske- ligere ved al modnes og ved Lufttræk snart udtørrer og dør. I Planteskoler bør man fjerne og opbrænde de enkelte angrebne Planter før Sygdommen faar Lejlighed til at brede sig fra disse. Efter en stærk Gennemhugning har det undertiden vist sig, at en af Kræft stærkt angreben Lærkebevoksning er kommen til Kræfter, hvad der ogsaa kan finde Sted, naar der paa anden Maade er skaffet frisk Luft og Lysning til Veje, eller naar Træerne er naaede op over den Højde, hvori staaende Taager tidligere har indhyllet Træerne. Naar det kun gælder at redde enkelte Træer, f. Eks. i Parkanlæg, naar Slammen har faaet Kræftsaar, kan det ske ved at udskære dette ind til det friske Ved og behandle Saaret med Kultjære eller desinficerende Salve. *) Jvfr. »Haandbog i Skovbrug« af L. A.‘ Hauch og A. Oppermann, S. 95 og S. 509. 2) Se f. Eks. Beretninger om de danske Landmands-Forsamlinger i Randers 1845, Aarhus 1847 og i Flensborg 1854. 3) Udførligere Meddelelser om Lærkekræftens Optræden i Danmark har jeg givet i Tidsskr. f. Skovbrug IV Bd., S. 67—76 og VI Bd., S. 250—255.