Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
BÆGERSVAMPE. 543 Dasyscypha calycina (Schumacher). Den ligner meget Lærkens Kræftsvamp, men afviger fra denne ved at have mindre Frugtsk’aale med mere gulagtig Skive og kun halvt saa store Sporer. Den optræder paa forskellige Naaletræer, men hyppigst paa Rødgran, hvis Stammer derved faar sorte, uregelmæssige, knudrede Saar, og paa hvis Grene dannes opsvulmede Partier i Form af haandstore, sorte, kræft- agtige Knuder, bedækkede med de smaa, hvide Frugtskaale. Saadanne af Svampen foraarsagede Kræftsaar træffes ogsaa undertiden paa Skovfyr, ligesom jeg endvidere har bemærket denne Svamp paa Bjærgfyr, Østerrigsk Fyr, Weymouthsfyr og Ædelgran, men hos ingen af disse vides den hidtil at have an- rettet nogen Skade1). Knold bægersvam p. Sclero tinia. Det fine, spindelvævsagtige, farveløse Mycel ernærer sig sæd- vanlig i Begyndelsen saprofytisk, af henraadnende Plantedele; først naar det herved har opnaaet en vis Kraft, er det i Stand til at trænge ind i det levende Plantevæv. Dog kan Sporernes Spiretraade ogsaa umiddelbart trænge ind i de finere byggede Kronblade og andre Blomsterdele, og herfra senere brede sig i de grønne Plantedele. Det er hos nogle Arter iagttaget (af de Bary) at Hyferne, der kommer i Berøring med levende Plante- dele, udsondrer en giftig Vædske (Ferment eller Enzym), der dræber Værtplantens Celle væv, farver dette brunt og forbereder deres Indtrængen, stadig paa denne Maade dræbende Cellevævet et Stykke foran sig under deres Vandring. Myceliet kan end- videre brede sig umiddelbart fra den angrebne Planle til Nabo- planter, som den kommer i Berøring med. Naar Myceliet har naaet en vis Udvikling inde i Værtplanten opstaar paa visse Steder en stærk Forgrening og Sammenfletning af Hyfer, hvor- ved dannes de for denne Slægt karakteristiske, knoldformede, uregelmæssige Sklerotier, som i Førstningen er hvide, medens de senere beklædes med et af falsk Parenkym dannet tyndt, sort Barklag. Disse Sklerotier, der er af et Hampefrøs til en Hasselnøds Størrelse eller derover, ligger enten lielt skjulte x) Brunchorst har i »Nogle norske Skovsygdomme« (Bergens Museums Aar- bog 1892) beskrevet en meget lignende Svamp under Navn af Lachnella Pini, som udmærker sig ved at have større, udvendig brunhaarede Frugt- skaale, og som i det nordlige Norge anretter en Del Skade paa unge Skov- fyr ved at fremkalde kræftagtige Knuder og Saar.