Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BÆGERSVAMPE.
543
Dasyscypha calycina (Schumacher).
Den ligner meget Lærkens Kræftsvamp, men afviger fra
denne ved at have mindre Frugtsk’aale med mere gulagtig Skive
og kun halvt saa store Sporer. Den optræder paa forskellige
Naaletræer, men hyppigst paa Rødgran, hvis Stammer derved
faar sorte, uregelmæssige, knudrede Saar, og paa hvis Grene
dannes opsvulmede Partier i Form af haandstore, sorte, kræft-
agtige Knuder, bedækkede med de smaa, hvide Frugtskaale.
Saadanne af Svampen foraarsagede Kræftsaar træffes ogsaa
undertiden paa Skovfyr, ligesom jeg endvidere har bemærket
denne Svamp paa Bjærgfyr, Østerrigsk Fyr, Weymouthsfyr og
Ædelgran, men hos ingen af disse vides den hidtil at have an-
rettet nogen Skade1).
Knold bægersvam p. Sclero tinia.
Det fine, spindelvævsagtige, farveløse Mycel ernærer sig sæd-
vanlig i Begyndelsen saprofytisk, af henraadnende Plantedele;
først naar det herved har opnaaet en vis Kraft, er det i Stand
til at trænge ind i det levende Plantevæv. Dog kan Sporernes
Spiretraade ogsaa umiddelbart trænge ind i de finere byggede
Kronblade og andre Blomsterdele, og herfra senere brede sig i
de grønne Plantedele. Det er hos nogle Arter iagttaget (af de
Bary) at Hyferne, der kommer i Berøring med levende Plante-
dele, udsondrer en giftig Vædske (Ferment eller Enzym), der
dræber Værtplantens Celle væv, farver dette brunt og forbereder
deres Indtrængen, stadig paa denne Maade dræbende Cellevævet
et Stykke foran sig under deres Vandring. Myceliet kan end-
videre brede sig umiddelbart fra den angrebne Planle til Nabo-
planter, som den kommer i Berøring med. Naar Myceliet har
naaet en vis Udvikling inde i Værtplanten opstaar paa visse
Steder en stærk Forgrening og Sammenfletning af Hyfer, hvor-
ved dannes de for denne Slægt karakteristiske, knoldformede,
uregelmæssige Sklerotier, som i Førstningen er hvide, medens
de senere beklædes med et af falsk Parenkym dannet tyndt,
sort Barklag. Disse Sklerotier, der er af et Hampefrøs til en
Hasselnøds Størrelse eller derover, ligger enten lielt skjulte
x) Brunchorst har i »Nogle norske Skovsygdomme« (Bergens Museums Aar-
bog 1892) beskrevet en meget lignende Svamp under Navn af Lachnella
Pini, som udmærker sig ved at have større, udvendig brunhaarede Frugt-
skaale, og som i det nordlige Norge anretter en Del Skade paa unge Skov-
fyr ved at fremkalde kræftagtige Knuder og Saar.