Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

544 SVAMPEFAMILIERNE. indeni Stængelen, især naar denne er tyk og marvfyldt, eller de bryder frem paa Overfladen af alle Plantens Organer: Rødder, Stængler, Blade; en Del Arter har deres Sklerotier alene i Vært- plantens Frugter, som derved bliver »mumificerede«, hvilke Arter nogle har henført til en egen Slægt: Stromatinia. Af de løsrevne eller endnu i de døde Plantedele fastsiddende Sklerotier udvik- les efter en Hvileperiode (som kan være en Vinter eller en Sommer) de langstilkede, brune, glatte, en til flere Ctm. høje, kødet-voksagtige Frugtlegemer, som i Begyndelsen er krukke- formede med en snæver Munding, senere skaalformede eller endog tilsidst med en hvælvet Skive. Sporesækkene indeholder otte ægformede, farveløse, enrummede Sporer. Hos liere Arter findes endvidere andre Formeringsorganer, dels Knopceller paa stærkt forgrenede Hyfer (Botrytis), dels kædestillede Klamydo- sporer (Monilia), hvilke Formeringsredskaber hos de paagæl- dende Arter træffes langt hyppigere i Naturen end de egentlige Frugtlegemer. Flere af de til denne Slægt hørende Arter optræder sær- deles skadeligt for mange Kulturplanter. Sclerotinia-Sygdomme hører særlig til de farligste og hyppigste af de af Svampe for- aarsagede Sygdomme hos en Mængde Haveplanter, baade Nytte- planter og Prydplanter, baade paa Friland og i Væksthuse. Skimmel-Bægersvamp. Sclerotinia Fuckeliana (de Bary). Det mest ejendommelige for denne Art, i Modsætning til de følgende, er dens rigt udviklede Knopcelleformering. Den danner nemlig paa de angrebne Plantedele et iøjnefaldende, askegraat eller brungraat Skimmellag, der bestaar af talrige op- rette, oventil stærkt grenede Hyfer, som i Enden af de yderste, korte Forgreninger bærer de paa smaa Vorter siddende, sam- menhobede, ovale Knopceller, en Bygning, der allerede kan ses med en Lupe. Denne skimmellignende Knopcelleform har lid- ligere været anset for en selvstændig Svamp og kaldt »Drue- skimmel« Botrytis cinerea. Sklerotierne, som ogsaa hyppig be- dækkes med denne Knopcelleform, er sædvanlig temmelig overfladisk siddende og bryder frem af de Plantedele, især Stængler, som er dræbte af Svampens Mycel; de danner oftest noget fladtrykte og aflange smaa Skorper eller Puder. Frugt- legemerne er næppe 1 Ctm. høje, med urglasformet Skive; der udgaar kun et eller ganske faa fra hvert Sklerotium. Ved Hjælp af sin rigelige Mængde Knopceller breder den sig lettere og hurtigere end de andre Arter, og i Overensstem-