Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

44 VARMEFORHOLD. selv om Planterne kan taale en enkelt Frysning og Optøning, gaar de let til Grunde, naar det gentager sig liere Gange. Af stor Betydning for Træernes Forhold til Foraars frosten er Løv- springstiden; jo tidligere denne indtræder, des hyppigere indtræffer selvfølgelig Frostskade hos saadanne Træer, da de ikke har faaet udviklet Læderhud paa Bladene eller overhovedet bleven tilstrækkelig hærdnede til at modstaa Frostens Virkninger. Sjældnere vil jo det Tilfælde indtræffe, at der efter en mildere Periode indfinder sig en saa sen Nattefrost, at netop de Træer, der har havt tidligst Løvspring, staar sig bedre end dem, hvis Løv netop er udviklet lige før Frosten kom. Naar Rødæl ved indtrædende Frost har faaet halvt udviklede Blade, standses disses Vækt og de bliver staaende hele Sommeren med noget sammenfoldede og tildels affarvede Blade, hvad jeg flere Steder bemærkede i Sommeren 1899. Ligesom Træer med sent Løv- spring i Almindelighed har et stort Fortrin i Forhold til For- aarsfrosten, saaledes har ogsaa Bevoksninger paa nordlige Skraa- ninger den Fordel at vaagne senere til Liv om Foraaret, saa de sydlige Hælder paa øst-vestlig strygende Aase lider langt niere af Foraarsfrosten. Stor Skade gør Foraarskulden for Frugttræerne, naar den indtræffer i Blomstringstiden, idet Støvknapper og Ar visner og bliver brune, selv om Blomster- dækkerne ikke tager synlig Skade; Blomsterne falder tidlig af, da Bestøvningen hindres. Frøsætningen hos Skovtræer lider ofte betydeligt Afbræk af Nattefrost. Ogsaa Markplanterne lider hyppig af Foraarsfrosten, især Rugen, fordi dens Blomstringstid falder saa tidlig. Som Bevis for, at Frosten virker stærkest paa de yngst udfoldede Dele, tjener den Iagttagelse, at den midterste Del af Rugakset kan være goldt som Følge af Nattefrost, medens den øvre og nedre Del er vel udviklet, hidrørende fra, at den første havde været fremme en Dagstid før Frosten kom, den anden var endnu dækket af Skeden, medens den midterste Del netop var skreden umiddelbart før Frosten indfandt sig; det kan ogsaa være enten alene den øverste eller den nederste Del af Akset, der kan være beskadiget af Frosten, hvilket linder sin Forklaring paa samme Maade. Hyppigst er det dog de øverste Dele af Rugaksene og Stakkene der bliver hvide af Nattefrosten, saa at Rugen over store Dele af Marken kan staa med hvide og golde Spidser. Foraarskulden foraarsager ofte, at baade Korn- og Græsmarker midlertidig faar en gulagtig eller rød Farve, indtil nye Blade dækker herover. Kartoffeltoppe, som er skudt frem før Natte- frosten ophører, farves hurtig sorte. Nattefrost i Maj og Juni