Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

BÆGERSVAMPE. 549 vikles allerede paa Marken mange smaa Sklerotier indeni Stæng- lerne, som ved Tærskningen kommer frem og blandes med FrøeL, fra hvilket de omhyggelig bør renses og nedgraves, bræn- des eller koges i Stedet for at bringes paa Møddingen. Er Havebønner angrebne, bør man fjerne de syge Planter medens Sklerotierne endnu er hvide, da de ellers falde til Jorden, hvor man i Slutningen af August kan træffe dem i tusindvis og hvor de senere vil fruktificere; i saadanne Bede eller deres Nærhed bør man ikke atter dyrke Havebønner i de nærmest følgende Aar. Kløverens Bægersvamp. Sclerotinia Trifoliorum Erikss. Det er en for vore Kløvermarker meget skadelig Svamp, der angriber Rødkløver, Hvidkløver, Alsikekløver, Humle-Snegle- bælg og Lucerne. Om de paa Esparsette, Rundbælg og Streg- bælg optrædende Sklerotier hører herhen eller til foregaaende Art, er tvivlsomt. Den afviger fra S. Fuckeliana ved at mangle dennes Botrytis-Konidier, fra S. Libertiana ved sine mindre Frugtlegemer og disses urglasfbrmede Skive, fra dem begge ved at den fortrinsvis angriber og dræber Værtplantens Rod og ud- vikler sine Sklerotier paa denne. Om Efteraaret udvikles Frugt- legemerne af Sklerotierne, Sporerne spirer i Jordbunden og My- celiet nærer sig af derværende døde Plantelevninger; først naar det herved har opnaaet en vis Kraft, trænger Hylerne paa den for hele Slægten ejendommelige Maade ind i Kløverens Blade og videre gennem Bladstilke og Stængel ned i Roden. Hvor Kløveren staar tæl og Luften er fugtig, breder Hyferne sig der- efter som et spindelvævsagtigt, hvidt Net over paa Naboplan- terne, og der opstaar derved store Pletter, hvor Kløveren er gaaet ud. Svampen forholder sig noget forskellig lige over for de for- skellige Kløverarter. Størst Skade gør den hos os for Rødkløver, ikke alene fordi denne dyrkes i størst Mængde, men ogsaa fordi den er særlig modtagelig for Angreb. Hos Rødkløver vandrer Myceliet straks ned i Roden, der dræbes, og hele den overjor- diske Del farves mørkebrun og visner hen eller raadner, hvis det er fugtigt Vejr. Hos Rødkløver udvikles Sklerotierne alene paa den underjordiske Del, først som bløde, hvide Puder, der opstaar under Barklaget, som sprænges; efterhaanden bliver de graa, tilsidst til sorte og haarde, uregelmæssigt knudrede Knolde af indtil en Ærts Størrelse. Alsikekløver er noget mindre mod- tagelig for denne Svamp, mest modstandsdygtig er Hvidkløver, som endog, ved Hjælp af dens rodslaaende Grene, kan overleve