Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

550 SVAMPEFAMILIERNE. Fig. 232. Kløverens Bægersvamp. Sclerotinia Trifoliorum Erikss. a. En Rødkløverplante med Sklerotier paa Roden. — b. En Sklerotie med fire Bægre. — c. En Sklerotie med to Bægre, forst. — d. En Sporesæk med otte Sporer, 300 G. forst. at Roden dræbes. Baade hos disse og hos Humle-Sneglebælg udvikler de sædvanlig mindre Sklerotier sig ofte i selve Stæng- lerne, hell ud til Spidsen; sidstnævnte Plante bukker hurtigst under for Angrebet og de i alle Retninger til Jorden trykte, døde Stængler danner iøjnefaldende, hvidlige, runde Pletter spredte paa den angrebne Mark. Sklerotiesygen anretter i visse Aar betydelig Skade for vore Kløvermarker, frem bringende store Huller i samme, ja under- tiden dræbende næsten alle Rødkløverplanter i hele Marker. Den optræder mest ødelæggende i milde Vintre, da det om Efteraaret begyndte Angreb kan fortsættes uden Afbrydelse og brede sig over Marken. Jo fyl- digere og tæltere Rødkløveren s Laar om Efter- aaret, des større Fare er der, hvis Vinteren bliver mild, idet Myce- liet da har lettere ved at brede sig fra Plante til Plante. En jævn, varig Frost om Vinteren og en hurtig Overgang til Foraaret, der fremkalder en kraftig Vækst hos Kløveren, er de fordelagtigste ydre Betingelser; hvis Foraaret skrider lang- somt frem, vil derimod den om Efteraaret begyndte Ødelæg- gelse fortsætte sig. I gødningsrig Jord lider Kløveren mest af denne Sygdom, dels fordi Sporernes Spiring foregaar kraftigst her og dels fordi den allerede om Efteraaret fremkalder en yp- pigere Vækst. Det er alene i Kløvermarkens første Brugsaar at Sklerotiesygen optræder farligt, dels fordi Kløveren senere er bleven saa udtyndet, at Myceliet har Vanskelighed ved at brede sig, dels fordi de to Aar gamle Planter ikke let angribes.