Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
BÆGERSVAMPE. 557 optraadt periodisk her i Landet, i alt Fald fra 1886, især naar det er vaadt Vejr i Blomstringstiden. Det vigtigste Middel mod denne Sygdom er sikkert at op- brænde alle de angrebne Dele; man bør baade om Foraaret og Efteraaret omhyggelig nedskære alle visnede Grene, afplukke de fastsiddende, mumificerede Frugter, opsamle de nedfaldne og opbrænde alle slige mistænkelige Dele. Form eringssvam pen. Med dette Navn betegnes indtil videre en Svamp, hvis systematiske Plads endnu er usikker, men som dog efter al Sandsynlighed, ligesom Frugtskimmel, slutter sig til Sclerotinia. Den viser sig som et farveløst, spindel vævsagtigt Skim mellag, der optræder i Mængde i Formeringsbede paa Stiklinger af mange forskellige Planter, f. Ex. Coleus, Lobelia, Begonia, Calceolaria, Tradescantia osv., ofte saa heftigt, at kun faa eller ingen af Planterne overlever Angrebet1). Svampen bestaar af fine, farveløse, grenede Hyfer, med Indsnøringer ved de talrige Tværvægge, hvorved de faar Lighed med Monilia. Egentlige Formeringsorganer kendes ikke, men de kan let vedligeholde sig og udbredes med Brudstykker af de nævnte Hyfer. Hyfe- nettet kan blive saa tæt, at det danner en sammenhængende Hinde over Sandet i Bedet, saa at det kan trækkes i Vejret med en Pincet eller Kniv, ligesom det ogsaa danner et tæt Lag op ad Rummels Vægge; derimod gaar det ikke reL dybt ned i Sandel. Man træffer underliden nogle brune sklerotieagtige Dannelser, bestaaende af tæt sammenslyngede Hyfer, men hvis videre Udvikling er ukendt. I Bede, hvor denne Svamp stadig optræder, er der næppe andet at gøre, end at tømme det fuld- stændigt, desinficere Træværket med en stærk Blaastensopløs- ning eller andet kraftigt Afsvampningsmiddel, og efter en Tids Henstand at fylde Bedet med godt udvasket, rent Kvartssand og ikke holde Rummet fugtigere end højst fornøden for Stiklinger- nes Trivsel. Det vilde ogsaa, for at undgaa denne Svamp, ’) Jeg har bl. a. fra Gtn. Thorv. Rasmussen i Odense faaet Meddelelse om, at hans Formeringsbede Aar efter Aar led heraf i den Grad, at mindst 4/5 af Stiklingerne i samme blev ødelagt. Ogsaa fra Egon Heise, Bregen- tved, har jeg faaet Meddelelse, ledsaget af Svampen, om at den ødelagde alle Planter i Formeringsvinduerne.