Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BÆGERSVAMPE.
557
optraadt periodisk her i Landet, i alt Fald fra 1886, især naar
det er vaadt Vejr i Blomstringstiden.
Det vigtigste Middel mod denne Sygdom er sikkert at op-
brænde alle de angrebne Dele; man bør baade om Foraaret og
Efteraaret omhyggelig nedskære alle visnede Grene, afplukke de
fastsiddende, mumificerede Frugter, opsamle de nedfaldne og
opbrænde alle slige mistænkelige Dele.
Form eringssvam pen.
Med dette Navn betegnes indtil videre en Svamp, hvis
systematiske Plads endnu er usikker, men som dog efter al
Sandsynlighed, ligesom Frugtskimmel, slutter sig til Sclerotinia.
Den viser sig som et farveløst, spindel vævsagtigt Skim mellag,
der optræder i Mængde i Formeringsbede paa Stiklinger af
mange forskellige Planter, f. Ex. Coleus, Lobelia, Begonia,
Calceolaria, Tradescantia osv., ofte saa heftigt, at kun faa eller
ingen af Planterne overlever Angrebet1). Svampen bestaar af
fine, farveløse, grenede Hyfer, med Indsnøringer ved de talrige
Tværvægge, hvorved de faar Lighed med Monilia. Egentlige
Formeringsorganer kendes ikke, men de kan let vedligeholde
sig og udbredes med Brudstykker af de nævnte Hyfer. Hyfe-
nettet kan blive saa tæt, at det danner en sammenhængende
Hinde over Sandet i Bedet, saa at det kan trækkes i Vejret
med en Pincet eller Kniv, ligesom det ogsaa danner et tæt Lag
op ad Rummels Vægge; derimod gaar det ikke reL dybt ned i
Sandel. Man træffer underliden nogle brune sklerotieagtige
Dannelser, bestaaende af tæt sammenslyngede Hyfer, men hvis
videre Udvikling er ukendt. I Bede, hvor denne Svamp stadig
optræder, er der næppe andet at gøre, end at tømme det fuld-
stændigt, desinficere Træværket med en stærk Blaastensopløs-
ning eller andet kraftigt Afsvampningsmiddel, og efter en Tids
Henstand at fylde Bedet med godt udvasket, rent Kvartssand og
ikke holde Rummet fugtigere end højst fornøden for Stiklinger-
nes Trivsel. Det vilde ogsaa, for at undgaa denne Svamp,
’) Jeg har bl. a. fra Gtn. Thorv. Rasmussen i Odense faaet Meddelelse om,
at hans Formeringsbede Aar efter Aar led heraf i den Grad, at mindst
4/5 af Stiklingerne i samme blev ødelagt. Ogsaa fra Egon Heise, Bregen-
tved, har jeg faaet Meddelelse, ledsaget af Svampen, om at den ødelagde
alle Planter i Formeringsvinduerne.