Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

558 SVAMPEFAMILIERNE. være heldigere at anvende Cemenlrande, i Stedel for Træ- rammer x). Af ringere og til Dels tvivlsom patologisk Betydning er følgende, af hvilke nogle kun optages her paa Grund af deres Betydning som Tømmersvampe. C r umenula P i n i c o 1 a (Reb.) har smaa, sortebrune, stive og haarde, skaalformede Frugtlegemer, med en tyk, bugtet Rand , ten- formede, 1—2 rummede Sporer. Jeg har flere Gange set den op- træde paa Stammer og Grene af Bjærgfyr og Østerrigsk Fyr i Klit- plantager paa en Maade, som tydede paa at den var parasitisk. Dermatea Cerasi (Pers.) har et olivengrønt Stroma i Barken af Kirsebærtræer, hvoraf udvikles de selskabeligt siddende, skaal- formede, tilsidst med en hvælvet, brun Skive forsynede, 2—4 mm. brede, læderagtige Frugtlegemer, som i frisk Tilstand er bedækkede med en gulgrøn Dug. Den viser sig undertiden paa en saadan Maade paa Kirsebærgrene, at den maa antages at foraarsage deres Henvisnen, men Forholdet er ikke tilstrækkelig undersøgt. Pezicula carpinea (Pers.) bryder frem af Barken paa Avn- bøg i Form af 2—3 mm. brede, gule Stromata, sædvanlig tæt stil- lede over store Strækninger af Stammer og Grene; af hvert Stroma udvikles flere smaa, kortstilkede Bægre; Sporerne er lirerummede. Jeg har oftere set den optrædende i Mængde paa Avnbøgstammer, som af anden Grund var sygelige, f. Eks. angrebne af Honning- svampen eller undertrykte af andre Træer. Coryne sarcoides (Jacq.) er meget hyppig paa Træstubbe, døde Grene eller endog op ad Stammer af forskellige syge eller døde Træer. Den optræder sædvanlig hobevis, er af blød, kødet Beskaf- fenhed, af rødviolet Farve, topformet eller bægerformet, omtrent 1 Ctm. høj og tilsidst med en lige saa bred Skive. Paa Tømmer, Plankeværker o. Ign. gør den undertiden Skade som Tømmersvamp. Bulgaria inquinans (Pers.) har i frisk Tilstand geleagtige, topformede eller halvkugleformede Frugtlegemer, af 1—3 Ctm.’s Højde og Bredde, udvendig brune og kliddede, med en flad, sort, afsmittende Skive. Den træffes ikke sjælden op ad Barken paa syge Stammer af Eg, Bøg og Æl, men udvikler sig især hyppig og i Mængde paa fældede Stammer og paa Barken af det i Favncmaal opsatte Brænde. Den gør Skade som Tømmersvamp ved fra Barken *) Udførligere Meddelelser om denne Svamp findes f. Ex. af Rud. Aderhold »Uber den Vermehrungspilz, sein Leben und seine Bekämpfung« i Garten- flora 1897, S. 114. og af P. Soraner »Der Vermehrungspilz« i Zeitschr. f. Pflanzenkrankh. IX Bd., S. 321 o. flg. (1899).