Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

560 S VAM PEFA MILIERNE. sæk. Her i Landet har jeg set den paa syge Rødder af Vinstok, Kirsebær og Ælm, dog uden at have kunnet paavise nogen skadelig Virkning; men i vindyrkende Lande anses den for at leve parasitisk paa Vinstokkens Rødder og at gøre betydelig Skade for Vinavlen. Rhizina in flata (Schäffer) har store, 3—5 Ctm. brede, skorpe- formede Frugtlegemer, som først er fladt udbredte, senere hvælvede, opblæste, bølgede, paa Oversiden chokoladebrune, paa Undersiden blege med talrige rodlignende Strenge; Sporer tenformede. Det Fig. 237. Kloverens Huesvamp. Mitrula scleroliorum Bostr. a. En Sklei'otie med 5 Frugtlegemer, nat. St. — b. To Frugtlegemer, 5 G. forst. — c. Et Frugtlegeme i lodret Gennemsnit, 5 G. forst. — d. To Spore- sække og to Safttraade, 500 G. forst. — e. En Sporesæk med 8 Sporer, 900 G. forst. tætte traadformede Mycel gennemvæver den sandede Jordbund, om- spinder Rødderne af forskellige Naaletræer og foraarsager, at de bliver syge og gaar ud. Den breder sig kresformig ligesom andre Rodparasiter. I Følge Prillieux gør den betydelig Skade for Pinus maritima i de franske Kystskove, men angriber ogsaa mange andre Naaletræer. Den begynder i Regelen sit Angreb i Randen af Brand- pletter i Skoven, saa at man maa formode, at der her er særlige gunstige Forhold for Sporernes Spiring. For at standse Svampens Udbredelse gennem Jordbunden anvendes Ringgrøfter. Fra Danmark haves endnu ingen Erfaring om dens skadelige Optræden; man kunde nærmest vente, at den vilde vise en saadan i Klit- og Hede- plantager.