Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

PYKNIDEFORMER. 567 Bladrosetten, som farves brunlige, tilsidst sorte, og er gennem- vævede med Mycel; den bliver herved en af Aarsagerne til den saakaldte »Hjærteforraadnelse«, som kan skyldes forskellige Svampe. Fra Bladstilkene breder Sygdommen sig ned paa Roen, hvor der viser sig brunlige og dybt gaaende Raadpletter, paa hvis Overflade snart fremtræder tætstaaende Prikker, dannet af de talrige smaa mørkebrune eller sorte Pyknider, af hvis Top de dybt ellipsoidiske eller næsten kugleformede Knopceller bryder frem i Form af lange, bugtede Ranker. Under det an- grebne Sted i Toppen af Roen skyder der sædvanlig en Del smaa Bladrosetter frem. Det er ikke alene ved at ødelægge mange Roer at den gør Skade; hvor man dyrker Beder til Frø- avl, kan Myceliet fra en kun svagt angrebet Roe voxe op i Stænglen og frembringe affarvede Striber paa denne samt naa op til Frøhovederne, saa at der udvikler sig Pyknider paa disse. Bedefrøet kan herved blive Smittebærer for denne Sygdom, og det er sandsynligvis paa denne Maade, at Kimplanterne under- tiden bliver angrebne af denne Svamp, hvis Pyknider da op- træder paa den hypokotyle Stængel, der bliver sort og falder om; den udgør saaledes en af Aarsagerne til den under Navn af »Rodbrand« bekendte Sygdom hos Kimplanter af Runkelroer og Sukkerroer. Som Forebyggelsesmidler maa anbefales at fjerne de angrebne Roer fra Marken, samt for at undgaa Rod- brand at afsvampe »Frøet« ved et af de sædvanlige Midler. Altfor stærk kvælslofholdig Gødning og for kortvarigt Mellem- rum mellem Bede-Afgrøder paa samme Jord maa undgaas. Phoma pithya Saccardo. Den optræder ret hyppig og skadelig paa Douglasgran, især paa Topskud af yngre Træer, og den foraarsager at de angrebne' Topskud visner1). Der viser sig en kortere eller længere Ind- snøring af Skuddet, med en skarp Begrænsning ved Grunden, i Regelen af en skraa, fremspringende Kant. I det sammenfaldne Parti bliver Barken rødbrun og her findes talrige, smaa, ofte rækkestillede Vorter, hvis Bark sprænges ved en Spalte og som hver indesluttet en Pyknide med tenformede Knopceller (10—13 Mikrom, lange, 4—5 Mikrom, tykke). Tæt nedenfor det hen- visnende Parti udskyder friske, men svage og tyndnaalede Skud. Svampen angriber ikke alene Douglasgran, men ogsaa mange J) Angaaende dens Udbredelse i Danmark findes nærmere Meddelelser i Tidsskr. f. Skovbrug XII, S. 230 og Hg.