Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

PYKNIDEFORMER. 577 Striber og Pletter, som ofte bedækker største Delen af Bladpladen; i de brune Partier lindes overalt de overordentlig smaa, tætsiddende Pyknider. Jeg har flere Steder set større Kulturer af Lilliekonvaller. hvor der fandtes store Pletter med Hundreder af Planter, som alle havde saadanne brune Blade allerede midt om Sommeren. Asteroma udmærker sig ved at dens Hyfer udbreder sig straale- formig i alle Retninger fra et Centrum, og er kun dækkede af Læder- huden, saa at de er synlige for blotte Øje. A. Padi Grev, findes paa Bladene af Hæg, paa hvis Overflade den danner violette Pletter med meget tydelige, vifteformet udbredte Hyfetraade. — A. Lirio- dendri Cooke er hyppig paa Blade af Tulipantræet, hvor den dan- ner mange smaa, sorte Pletter, som især er samlede* henimod Randen. Dothiorella sp hæro i de s (Pers)1}. Den viser sig som smaa Vorter eller uregelmæssige Buler paa den levende Bark af unge Stammer eller tyndere Grene af ældre Træer af Poppelslægten, især Py ram i dop o p le n. Pykniderne udvikler sig paa et Stroma under Korken og indeholder en graalig, slimet Masse, bestaaende af de forholdsvis store (9-—13 Mikr. lange, 5—7 Mikr. tykke) tykt æg- formede Knopccller. Svampen begynder sit Angreb straks efter Løvspring; Barkcellerne larves brunlige, deres Sammenhæng ophæves, Veddet faar et mørkt Skær og indeholder et farveløst, knudret og leddet Mycel. Grenen gaar ud ovenfor det angrebne Sted, Bladene slappes og visner. Denne Svamp var en væsentlig Grund til den Sygdom, der i Begyndelsen af Firserne hærgede Pyramidepoplerne her i Landet, og sandsynligvis var det samme Tilfældet med den Ødelæggelse af disse Træer, der viste sig overalt i Mellem-Europa. Det var ikke alene de gamle Træer, der blev toptørre, men jeg saa ogsaa i flere større Planteskoler over Halvdelen af de unge Pyra- midepopler dræbte af denne Svamp straks efter Løvspring. Sand- synligvis har de ugunstige Vejrforhold i 1879—1880 (tidlig Efter- aarsfrost, langvarig Barfrost, stærkt Isslag i Februar og usædvanlig stærk Nattefrost i Midten af Maj) bidraget til at svække Træerne og gjort dem niere modtagelige for Svampens Angreb. Di pi o dia udmærker sig ved at have torummede, brune Knop- celler. Det er i Regelen Raadsvampe, men et Par Arter synes dog at optræde som Parasiter. D. melæna Lev. angriber levende, med grønne Blade besatte Ælniegrene i Form af sorte, indfaldne, skarpt begrænsede Pletter, paa liere Ctm.’s Længde, ofte flere paa samme Gren, gennemvævede med Hyfer, som frembringer de smaa vorte- formede Pyknider. Jeg har set en Allé af topstævnede Ælme, hvor J) Den er muligvis identisk med Saccardos Dothiorella populea, som dog er et nyere Artsnavn. E. Rostrup; Plantepatologi. 37